Print (PDF) - On this page / på denna sida - Feilberg, Ludvig Tage Christian Müller, dansk Ingeniør og Filosof, (1849-1912) - Feilberg, Peter Berendt, dansk Landmand, (1835- ) - Feilitzen, - 1) August Gustaf Reinhold von, sv. Søofficer (1815-98) - 2) Otto Theodor Fabian von, sv. Embedsmand og Forf., (1820-89) - 3) Olof Otto Urban von, sv. Embedsmand og Forf., (1834- ) - Feilitzen, Carl von, svensk Landbrugskemiker, Grundlæggeren af rationelt Mosebrug i Sverige, (1840-1901)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landbohøjskolen, hvor han 1883 overtog Docenturen i Jord- og Vandbygningslære og blev Leder af Tegneundervisningen; til Brug herved udgav han »Kortfattet Lærebog i teknisk Mekanik« 1890. 1887 blev han Kultusministeriets Tilsynshavende ved Landbrugs- og Folkehøjskolerne. Uden for sin med Dygtighed og Samvittighedsfuldhed udførte Embedsvirksomhed var F. Filosof. Hans Grundtanke var, at Mennesket er en Arbejdsmaskine, der - ligesom enhver anden Maskine - modtager Energi udefra og fortætter den for atter at udføre, afgive, en vis Del deraf. Hvad der bliver i Maskinen som aandeligt Liv, kredser rundt og har kun ringe Værdi; det værdifulde er, hvad der atter løber ud, og dettes Værd er desto højere, jo mere fortættet det er. Denne Analogi gennemføres i fine Detailler paa ejendommelig Maade. Han skildrer, ofte med stor Kunst, en Række ensartede sjælelige Tilstande, som han betegner med et fra fysiske Forhold laant, i Almindelighed meget træffende Navn, hvorefter han uden nærmere Bevisførelse forudsætter, at de sjælelige Fænomener ganske svarer til de fys., hvis Navn han har givet dem. Det er saaledes kun gennem en fortløbende Række af Tilsnigelser, at han fører et Skinbevis for sine Paastande, og videnskabelig Værd har denne Lære ikke; derimod vil hans Hundreder af Stemningsbilleder sikkert engang med Udbytte kunne bearbejdes af Psykologien. De filos. Værker er: »Om størst Udbytte af Sjælsevner« (1881); »Holbergs Træ i Fiolstræde« (1882); »Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet« (1896); »Om sjælelig Ringhed« (1899-1902); »Naturlærens Leve-ABC« (1905-07); »De sjælelige Naturudviklingslove« (1910). (Litt.: Kall, »L. F.« [i »Tilskueren«, 1912]; V. Cavling, »L. F. og hans Levelære« [Kbhvn 1915]). Alfr. L. </chapter> <chapter name="Feilberg, Peter Berendt"> Feilberg, Peter Berendt, dansk Landmand, f. 20. Novbr 1835 i Alslev ved Varde. Han tog 1858 Landbrugseksamen ved Polyteknisk Læreanstalt, og snart derefter var han ved den Virksomhed, som han engang har sammenfattet i de to Ord: Tørlægning og Jordblanding, og i hvilken han har skabt sig et landskendt Navn. Han har deltaget i Kulturarbejderne i »Döjet« ved Frijsenborg og ved Udtørringen af Sjørring Sø, han har tørlagt og kultiveret Næsbyholm Sø i Skaane, og efter en Studierejse i Holland 1872 omdannede han i de flg. 15 Aar Søborg Sø til store og frugtbare Græsningsarealer. Paa Indenrigsministeriets Opfordring undersøgte F. (1876-77) Kulturvilkaarene paa Island, for hvilke han har gjort Rede i en Afh. i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1881. Han har senere gentagne Gange besøgt Island, og ingen har som han arbejdet for at knytte Danmark og Island til hinanden. I en Aarrække var F. Statens Tilsynsførende ved Hedeselskabets Engkultivering. Fra hans Haand foreligger der baade Pjecer og Afh. om Tørlægning, Kulturforsøg og Jordblanding, og paa disse Omraader er han en af vore første Autoriteter, til hvem det Offentlige og Private Gang paa Gang har tyet. Hans fortjenstfulde Virksomhed er gentagne Gange blevet hædret. H. H-l. </chapter> <chapter name="Feilitzen"> Feilitzen ['fæjlitsən], 1) August Gustaf Reinhold von, sv. Søofficer (1815- 98), blev 1838 Sekondløjtnant og gjorde uafbrudt Tjeneste i Flaaden i 45 Aar med Undtagelse af et Par Aar, i hvilke han var Disponent for »Motala verkstad«. 1871 udnævntes han til Chef for Marineadministrationen, 1876 til Kontreadmiral og 1877, ved ovenn. Administrations Omordning, til Chef for Marineforvaltningens milit. Afdeling og Formand for Marineforvaltningen. Han helligede sig hovedsagelig til Artillerividenskaben, har konstrueret en Del af de i Flaaden benyttede Kanoner og det første til Krigsbrug i Sverige antagne Bagladegevær. 2) Otto Theodor Fabian von, sv. Embedsmand og Forf., foreg.'s Broder (1820- 89), blev 1838 Student i Upsala, 1845 Dr. phil., 1847 Amanuensis i Rigsarkivet og var 1874-85 Arkivar. Foruden Artikler paa det sociale og pædagogiske Omraade har han forfattet en Rk. Folkeskrifter, hvoraf fl. er overs. paa Dansk, Tysk og Finsk, f. Eks. »Grannarne i skärgården« (1840, 4. Opl. 1890) og »Tomtebolycka« (1852) m. fl. F. har tillige bl. a. overs. Martensen's og Lobstein's Arbejder og udg. »Kyrkoordningar och forslag därtill före 1686« (2 Bd, 1872-88). 3) Olof Otto Urban von, foreg.'s Brodersøn, sv. Embedsmand og Forf., f. 23. Maj 1834, var 1856-85 Officer ved 2. Livgrenaderregiment og er nu Ejer af Gaarden Lövingsberg ved Linköping. Han optraadte 1874 som skønlitterær Forf. med den anonyme Novelle »Erik Werner«, men har senere navnlig vundet et Navn som Kritiker og højst ejendommelig socialpolitisk Essayist ved fl. under Forfatternavnet Robinson udgivne Arbejder, af hvilke nævnes en Samling Foredrag over »Protestantismens Maria-Kult« (1874), »Ibsen och äktenskapsfrågan« (1882), »Tjenare, statare och torpare« (1-3, 1890-92), en kritisk bearbejdet Materialsamling til Belysning af Jordarbejdernes Stilling. A. M. D. </chapter> <chapter name="Feilitzen, Carl von"> Feilitzen ['fæjlitsən], Carl von, svensk Landbrugskemiker, Grundlæggeren af rationelt Mosebrug i Sverige, f. 22. Septbr 1840 paa Vargsätter i Østergötland, d. 4. Apr. 1901. Efter at have gennemgaaet Skolen i Linköping studerede han i Upsala, hvorfra han 1863 tog Bjergværkseksamen. I en Række Aar var han knyttet til kem.-tekn. Fabrikker, hvorved han paa flere Punkter kom i Berøring med og udviklede sin medfødte Interesse for landbrugstekniske Spørgsmaal. 1882 oprettede han for egne Midler en kem. Undersøgelsesstation i Jönköping, der 1886 gik ind i Rækken af de for Statens Regning drevne Undersøgelses- og Kontrolstationer (»kemiske Stationer«), for hvilken F. udnævntes til Direktør. Under den antydede Virksomhed var F.'s Opmærksomhed stærkt henledet paa de vidtstrakte, for en Del værdifulde, men næsten overalt udyrkede ell. forsømte Mosearealer i Sverige, og han tiltraadte nu en længere Rejse til Tyskland, Holland og Danmark for der at studere Mosebruget og beslægtede Foretagender. I Tyskland og Holland indsamlede han talrige Erfaringer og Vink af tekn. Art; men først da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
