Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feilberg, Ludvig Tage Christian Müller, dansk Ingeniør og Filosof, (1849-1912) - Feilberg, Peter Berendt, dansk Landmand, (1835- ) - Feilitzen, - 1) August Gustaf Reinhold von, sv. Søofficer (1815-98) - 2) Otto Theodor Fabian von, sv. Embedsmand og Forf., (1820-89) - 3) Olof Otto Urban von, sv. Embedsmand og Forf., (1834- ) - Feilitzen, Carl von, svensk Landbrugskemiker, Grundlæggeren af rationelt Mosebrug i Sverige, (1840-1901)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landbohøjskolen, hvor han 1883 overtog Docenturen i
Jord- og Vandbygningslære og blev Leder af
Tegneundervisningen; til Brug herved udgav
han »Kortfattet Lærebog i teknisk Mekanik«
1890. 1887 blev han Kultusministeriets
Tilsynshavende ved Landbrugs- og Folkehøjskolerne.
Uden for sin med Dygtighed og
Samvittighedsfuldhed udførte Embedsvirksomhed var F.
Filosof. Hans Grundtanke var, at Mennesket er
en Arbejdsmaskine, der - ligesom enhver
anden Maskine - modtager Energi udefra og
fortætter den for atter at udføre, afgive, en vis
Del deraf. Hvad der bliver i Maskinen som
aandeligt Liv, kredser rundt og har kun ringe
Værdi; det værdifulde er, hvad der atter løber
ud, og dettes Værd er desto højere, jo mere
fortættet det er. Denne Analogi gennemføres
i fine Detailler paa ejendommelig Maade.
Han skildrer, ofte med stor Kunst, en
Række ensartede sjælelige Tilstande, som han
betegner med et fra fysiske Forhold laant, i
Almindelighed meget træffende Navn, hvorefter
han uden nærmere Bevisførelse forudsætter, at
de sjælelige Fænomener ganske svarer til de
fys., hvis Navn han har givet dem. Det er
saaledes kun gennem en fortløbende Række af
Tilsnigelser, at han fører et Skinbevis for sine
Paastande, og videnskabelig Værd har denne
Lære ikke; derimod vil hans Hundreder af
Stemningsbilleder sikkert engang med Udbytte
kunne bearbejdes af Psykologien. De filos.
Værker er: »Om størst Udbytte af Sjælsevner«
(1881); »Holbergs Træ i Fiolstræde« (1882);
»Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet« (1896);
»Om sjælelig Ringhed« (1899-1902);
»Naturlærens Leve-ABC« (1905-07); »De sjælelige
Naturudviklingslove« (1910). (Litt.: Kall, »L. F.«
[i »Tilskueren«, 1912]; V. Cavling, »L. F. og
hans Levelære« [Kbhvn 1915]).
Alfr. L.
Feilberg, Peter Berendt, dansk
Landmand, f. 20. Novbr 1835 i Alslev ved Varde.
Han tog 1858 Landbrugseksamen ved
Polyteknisk Læreanstalt, og snart derefter var han ved
den Virksomhed, som han engang har
sammenfattet i de to Ord: Tørlægning og Jordblanding,
og i hvilken han har skabt sig et landskendt
Navn. Han har deltaget i Kulturarbejderne i
»Döjet« ved Frijsenborg og ved Udtørringen af
Sjørring Sø, han har tørlagt og kultiveret
Næsbyholm Sø i Skaane, og efter en Studierejse
i Holland 1872 omdannede han i de flg. 15 Aar
Søborg Sø til store og frugtbare
Græsningsarealer. Paa Indenrigsministeriets Opfordring
undersøgte F. (1876-77) Kulturvilkaarene paa
Island, for hvilke han har gjort Rede i en Afh.
i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1881. Han har
senere gentagne Gange besøgt Island, og ingen
har som han arbejdet for at knytte Danmark
og Island til hinanden. I en Aarrække var F.
Statens Tilsynsførende ved Hedeselskabets
Engkultivering. Fra hans Haand foreligger der
baade Pjecer og Afh. om Tørlægning,
Kulturforsøg og Jordblanding, og paa disse Omraader
er han en af vore første Autoriteter, til hvem
det Offentlige og Private Gang paa Gang har
tyet. Hans fortjenstfulde Virksomhed er
gentagne Gange blevet hædret.
H. H-l.
Feilitzen [’fæjlitsən], 1) August
Gustaf Reinhold von, sv. Søofficer (1815-
98), blev 1838 Sekondløjtnant og gjorde uafbrudt
Tjeneste i Flaaden i 45 Aar med Undtagelse af
et Par Aar, i hvilke han var Disponent for
»Motala verkstad«. 1871 udnævntes han til Chef
for Marineadministrationen, 1876 til
Kontreadmiral og 1877, ved ovenn. Administrations
Omordning, til Chef for Marineforvaltningens milit.
Afdeling og Formand for Marineforvaltningen.
Han helligede sig hovedsagelig til
Artillerividenskaben, har konstrueret en Del af de i
Flaaden benyttede Kanoner og det første til
Krigsbrug i Sverige antagne Bagladegevær.
2) Otto Theodor Fabian von, sv.
Embedsmand og Forf., foreg.’s Broder (1820-
89), blev 1838 Student i Upsala, 1845 Dr. phil.,
1847 Amanuensis i Rigsarkivet og var 1874-85
Arkivar. Foruden Artikler paa det sociale og
pædagogiske Omraade har han forfattet en Rk.
Folkeskrifter, hvoraf fl. er overs. paa Dansk,
Tysk og Finsk, f. Eks. »Grannarne i
skärgården« (1840, 4. Opl. 1890) og »Tomtebolycka«
(1852) m. fl. F. har tillige bl. a. overs.
Martensen’s og Lobstein’s Arbejder og udg.
»Kyrkoordningar och forslag därtill före 1686« (2 Bd,
1872-88).
3) Olof Otto Urban von, foreg.’s
Brodersøn, sv. Embedsmand og Forf., f. 23. Maj
1834, var 1856-85 Officer ved 2.
Livgrenaderregiment og er nu Ejer af Gaarden
Lövingsberg ved Linköping. Han optraadte 1874 som
skønlitterær Forf. med den anonyme Novelle
»Erik Werner«, men har senere navnlig vundet
et Navn som Kritiker og højst ejendommelig
socialpolitisk Essayist ved fl. under
Forfatternavnet Robinson udgivne Arbejder, af hvilke
nævnes en Samling Foredrag over
»Protestantismens Maria-Kult« (1874), »Ibsen och
äktenskapsfrågan« (1882), »Tjenare, statare och
torpare« (1-3, 1890-92), en kritisk bearbejdet
Materialsamling til Belysning af Jordarbejdernes
Stilling.
A. M. D.
Feilitzen [’fæjlitsən], Carl von, svensk
Landbrugskemiker, Grundlæggeren af rationelt
Mosebrug i Sverige, f. 22. Septbr 1840 paa
Vargsätter i Østergötland, d. 4. Apr. 1901. Efter at
have gennemgaaet Skolen i Linköping studerede
han i Upsala, hvorfra han 1863 tog
Bjergværkseksamen. I en Række Aar var han knyttet til
kem.-tekn. Fabrikker, hvorved han paa flere
Punkter kom i Berøring med og udviklede sin
medfødte Interesse for landbrugstekniske
Spørgsmaal. 1882 oprettede han for egne Midler en
kem. Undersøgelsesstation i Jönköping, der 1886
gik ind i Rækken af de for Statens Regning
drevne Undersøgelses- og Kontrolstationer
(»kemiske Stationer«), for hvilken F. udnævntes til
Direktør. Under den antydede Virksomhed var
F.’s Opmærksomhed stærkt henledet paa de
vidtstrakte, for en Del værdifulde, men næsten
overalt udyrkede ell. forsømte Mosearealer
i Sverige, og han tiltraadte nu en længere Rejse
til Tyskland, Holland og Danmark for der at
studere Mosebruget og beslægtede Foretagender.
I Tyskland og Holland indsamlede han talrige
Erfaringer og Vink af tekn. Art; men først da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
