Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- H. 16. 22 april 1944
- Teknikerens dilemma, af Poul Henningsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 april 19AU
*
447
gaven er entydig bestemt, hidrörer det fra at vi
selv faststiller visse af vilkårene.
Jeg tör kanske bruge et billede fra
ekvationsteorien. Vi må tänke os opgavens vilkår stillet op i
ekvationer. Kan vi löse disse ekvationer, så kender
vi de ubekendte og dermed er opgaven löst. En
enkel og let ingeniörs- eller arkitektopgave vil kanske
fordre flere hundrede ekvationer med flere
hund-rede ubekendte. Det kan jo teoretisk hände,
selv-om det aldrig sker i praksis at der findes lige månge
ekvationer og ubekendte, og at vi kender midler
til at löse ligningerne. Så har vi en entydig
opga-ve, som bare förer til een bestemt lösning. Men
det kan jo også hände, at vi har flere ekvationer
end ubekendte det vil sige, at der findes flere
vilkår end muligheder for at opfylde disse vilkår. I så
fald må vi stryge nogen af vilkårene. Men hvilke?
Efter hvad vi stryger får vi en ny lösning. Det
kan hände, at der er flere ubekendte end
ekvationer. Lad os sammenligne det med, at der
findes flere lige gode tekniske lösninger på
samme opgave. Så må vi stryge blandt de ubekendte
for at bestemme opgaven og hitte lösningen. Det
blir os, som med mere eller mindre kunst
suveränt afgör, hvad som skal stryges, og deraf
af-hänger helt og aldeles resultatet, bygningsvärket.
Men sluttelig kan det hände, og det händer altid
i livet, at der findes et utal af ubekendte og et
utal af ekvationer, men de ubekendte träffes ikke
alle i hver ekvation. Dermed blir opgaven
samtidigt både bestemt, overbestemt og ubestemt. Vi
skal både stryge i visse ekvationer efter frit valg
og i visse ubekendte. Og bag om alt dette ligger
den störste af alle relationer den sväreste at
de-finere og sätte i ekvation: De menneskelige
hensyn. Lad os sätte at det er et våningshus, vi skal
bygge. Det er kanske muligt at hitte en vis relation
mellem x og y, mellem de penge som er †il
rådighed og våningsarealet. Så kommer z, den sociale
ambition hos de mennesker, som skal bo der, som
stiller krav til trappens herskabelige udstyr eller
til hverdagsrummets areal i rëlation til
soverum-menes. Men disse krav skal afbalanceras med
husets beliggenhed i staden, bostadsbristens
kata-strofale omfång i öjeblikket, som kanske gör det
muligt at gå et steg längere bort fra publikums
tradionelle krav og hen imod noget bedre osv.
Teknikeren blir dömmer over menneskeliv og
menneskelykke. Bare det at opfatte ekvationerne
er en kunst, for det kan ikke göres
videnskabe-ligt, men er ekvationerne så både overbestemte
og ubestemte, medförer det nvt ansvar nye
be-stemmelser. Teknikeren skal skäre igennem,
dömme, afgöre. Det finns månge månge
bestem-melser, som vi må kalde de frie bestemmelser,
men bare at afgöre, om de er frie kräver en
kunst-ner. Derefter skal afgöres, hvordan de skal
fast-lägges, og det kräver endnu engång en kunstner.
Det som gälder for et hus gälder også for en
bro, en vej, en maskine. Det er principielt det
samme. Det gälder ikke hvergang menneskeliv.
Det gör det heller ikke, når arkitekten fremstiller
en stol eller en lampe. Men det gälder nok
menneskelykke.
De frie bestemmelser
Naturligvis forsöger man ikke at opstille disse
månge ekvationer for derigennem at hitte frem
til de frie bestemmelser. Det kan ganske enkelt
ikke göres selv ad den fineste videnskabelige vej.
Vi har bare den intuitive. Men deraf vil det
forstås, at dette er teknikerens sväreste kunst: At
stille opgaven rigtigt, at veje og vurdere vilkårene
mod hverandre. På det lykkelige resultat heraf
kender man kunstneren. Og det er mig ikke
muligt at se, at arkitektens arbejde skulde ligge
an-derledes end ingeniörens med hensyn til dette
problem. Det må väre ganske det samme.
Men ingeniörer og arkitekter arbejder jo ikke i
praksis på samme vis, og det kan sikkert henföres
til arkitektens ensidigt ästetiske indstilling mod
ingeniörens ensidigt praktiske. Dette er sagt uden
nuancer. Ofte vil ingeniören stoppe op efter at
det rent tekniske er löst. De frie bestemmelser
som skal göres blir i bedste fald rent tilfäldige.
Men allerede i undersögelsen af, hvad som er
bestemt og hvad som er frit i opgaven kan
ingeniören let komme til at begå misgreb i teknisk
eller merkantil retning. Lad mig nävne et
eksem-pel: Når ingeniörer konstruerer glödelamper, er
de ikke så frit stillet, at de helt kan vareta
publikums interesser. Det vil let blie tvungne til at
vareta fabrikanternes rent merkantile interesser.
Det vil for eksempel aldrig opfinde en glödelampe
med lang levetid. Man kan også udtrykke det med
andre ord: De af fabrikanten stillede vilkår strider
mod de vilkår som stilles af befolkningen, og når
ingeniören här skal välge mellem stridende vilkår,
er han nödt til at gå mod befolkningens interesser
Jeg mindes en konstruktör af en udmärket
ciffer-lås til cykler i Danmark. Det blev en stor succés,
men han måtte efter et par års forlöb konstruere
den om, for den var for stärk. Den skulde aldrig
fornyes. Man ser her, at det merkantile
medförer en konflikt med det menneskelige, som i sig
selv er ubehagelig. Jeg tror ikke man får
arkitek-terne til at bygge slette huse for at få mere
arbejde, lige så lidt som lägerne befordrer
sygdom-mene for at få venterummene fyldt. Ikke heller
tror jeg arkitekterne vilde få mere at göre, om de
byggede huse, som måtte rives ned efter ti års
forlöb. Men man kan sagtens få arkitekten til at
bygge et hus, som er dårligt at leve og bo i af
ästetiske hensyn, ja det händer gang på gang at
han disponerer i direkte modstrid med opgavens
vilkår for därigennem at få et efter hans smag
skönnere slutresultat. Arkitekten har med andre
ord gjort det ästetiske til en realitet, et vilkår som
endda kan veje tungere end de praktiske, tekniske
og menneskelige vilkår, som stilles ude fra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Nov 13 22:11:54 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tektid/1944/0459.html
