Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
8 februar 1894
Imller i min viden, huller, som ubetinget burde have
været udfyldt på skolen.
Man kræver f. eks. af officerer, at de skal have
taget artium, og jeg beder m’herrer sammenligne
de interesser, som en løitnant eller kaptein,- og længer
kommer vel ikke de fleste officerer, har at varetage
som militær, og de i økonomiske og andre henseender
særdeles vigtige og skjæbnesvangre dispositioner, som
ofte må underlægges teknikerne!
Jeg’ kan ikke andet end sige det rent ud: det må
være en overleverelse fra en forlængst forgangen
tidsperiode, at der af en militær skal kræves større
uddannelse end af en tekniker; det må bero på, at den
militære stand er gammel og itide har havt anledning
til at gjøre sig gjældende i samfundet og derved har
udvirket at komme frem.
Teknikeren repræsenterer kulturens yngste ætling
og her hos os er han endnu stedbarn; dog, dette bør
ikke længer gå, thi al erfaring viser, at vi ellers vil
blive agterudseilet af de konkurrerende nationer !
Jeg vil tilfeie en anden parallel. Vort universitet
uddanner med store omkostninger og med alt
videnskabeligt tilbehør en hel række kandidater i forskjellige
videnskabsgrene; men når der spørges om disse mænds
praktiske anvendelse, så tænker jeg, at man skal
gjenfinde mange som lærere ved middelskoler og lignende
stillinger; men det tror jeg, man kan være ’enig om,
at det må være nødvendigere at skaffe teknikeren en
uddannelse, der står på tidens høide, end lærere i de
discipliner, som teknikeren må have gjennempløiet, før
han begynder på sit tekniske fagstudiumS
Yi bør derfor stræbe efter at komme ud af dette
og fremover og søge på en e^ler anden måde at nå
målet: en teknisk undervisning, der inden vort
eget land uddanner kundskabsrige, voksne og
modne mænd, i en eller anden form at nå
realisationen af en teknisk høiskole.
At motivere dennes berettigelse skulde syne e
overflødigt; men jeg skal dog tillade mig at gjenkalde i
erindringen, hvad Arbeidsdepartementet anførte derom,
- i 1890 - se sth. prp. no. 66, 1890, pag. 6.
«At den nuværende tilstand er uholdbar, erkjendes
af alle; den stærke udvikling, der har fundet sted i
vort fædreland, såvel hvad angår offentlige arbeider
som teknisk bedrift i almindelighed, har stillet så stærke
krav på, og så store fordringer til fuldt uddannede
tekniske kræfter, at de ikke på langt nær har kunnet
fyldestgjøres ved de nu bestående tekniske skoler. Den
tilstand, hvori vort tekniske undervisningsvæsen for
tiden befinder sig, medfører, at man må ty til udlandet
for at erholde en tilfredsstillende høiere teknisk
uddannelse, hvilket blandt andet også har den ulempe, at
man for en flerhed af de tilbagevendende teknikere
savner betryggende garanti for, at de virkelig har
tilegnet sig et forsvarligt forråd af kundskaber.
Først når teknikerne i sit eget land modtager en
på den høieste almendannelse grundet, til tidens og
landets forhold svarende videnskabelig teknisk
uddannelse, kan man vente, at teknikerne erhverver sig den
tillid og autoritet, som er en nødvendig betingelse for,
at denne stand kan få den tilbørlige indflydelse på
udviklingen af landets materielle hjælpekilder.
Med hensyn til størrelsen af de interesser,- som den
tekniske stand har at varetage, og vigtigheden af de
næringsveje, som de ifølge sin uddannelse nærmest er,
kaldet til at lede og udvikle, fremholdes, at alene deu
sum, som af stat og kommune årlig er disponeret til
offentlige arbeider i en periode, i hvilken intet
jernbaneanlæg var igang, androg til mellem 9 og 10
millioner kroner, det må derfor være af yderste vigtighed,
at man lægger administrationen af så betydelige summer
og gjennemføreisen af de vanskelige og vigtige arbeider,
hvortil de er bestemte, i hænderne på mænd, der er i
besiddelse af de nødvendige betingelser for at kunne løse
denne opgave. Det behøver formentlig ingen nærmere
påvisning, at det kan koste summer, der langt
overskrider omkostningerne ved et systematisk ordnet
teknisk undervisningsvæsen, hvis der begåes feilgreb ved
administrationen af disse arbeider, fordi de ledende
mangler kjendskab til de forholde, der ved
gjennem-førelsen af et vanskeligt arbeide må tages i betragtning,
eller hvis vedkommende administrationschefer i det hele
ikke er i besiddelse af de kundskaber, der betinger et
fuldt overblik over de tekniske vanskeligheder.
Men hvor stor vigtighed end denne retning af
den tekniske stands virksomhed må tillægges, er det
dog især på industriens område, at den tekniske stand
har sin største betydning for vort lands udvikling.
Bergværksdrift og industri er allerede vor næst
vigtigste næringsvei. Det erkjendes derhos af alle, at
industrien i vort land er modtagelig for en stor
udvikling. Men denne udvikling er i høi grad hæmmet
ved landets mangel på teknikere, der er fuldt og
alsidigt uddannet med dens behov for øie.
Det er teknikens opgave at opsøge nye felter for
foretagsomheden og at fremlægge planer, prospekter og
beregninger for en ny bedrifts grundlæggelse, men
hertil kræves mænd, der har den autoritet og den tillid,
at kapitalisterne betror dem de nødvendige midler til
deres planers realisation. Mangelen på sådanne mænd
i vort ,land har visselig heller ikke været uden
indflydelse på den ensidighed, hvormed kapitalisterne ofte
har kastet sig over en enkelt i Øieblikket lønnende
bedrift og derved på dette område fremskaffet en
unaturlig konkurrence, der er blevet ødelæggende for
bedriften og har havt til følge flere af disse anlægs
undergang og deraf følgende tab. Det er bekjendt, at
denne mangel på uddannede mænd endog under de
forholdsvis lidet udviklede forholde, hvorunder vor
industri nu befinder sig, har ført til, at foretagsomme
kapitalister, der har villet grundlægge en ny bedrift,
har været nødsaget til fra udlandet at søge dertil
duelige best}Tere.
Kommer hertil, at opfindelser på de naturviden
skabelige og tekniske områder stadig foregår og ofte
i en forholdsvis kort tid ganske kan omstøbe en
industrigrens hele karakter, så må det formentlig erkjendes,
at kun en på tidens høide stående videnskabelig og
praktisk uddannet teknisk stand vil kunne fremme
udviklingen af en lønnende industri».
Til nogen oversigt over endel af disse forhold har
jeg gjort et uddrag af statsbudgettet for 1893- 94
for de poster, til hvis administration vil kunne anvendes
teknikere.
1. Landbrugsingeniører og lignende . Kr. 80 300
2. Udskiftningsvæsenet........... " 211 000
3. Fiskerierne.................. " 233 000
4. Statistiske formål............. " 90 000
Sum kr, 61~4 300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
