Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 22. 31 mai 1894 - Teknisk høiskole - Elektrisk jernbane for Skotfos brug, Løveid ved Skien, af Kolbenstvedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
198
TEKNISK UGEBLAD.
81 mai
Videre udvikling af skoler for den tekniske
middelklasse. Disse skoler (Grewerbeschulen)
indrømmes forøvrigt i de sidste årtier at have
opnået et meget høit standpunkt.
Og endelig en energisk udvikling af tek-
niske høiskoler, der er sig målet bevidst,
tydeligt anlagte på at føre frem til den høieste
videnskabelige tekniske uddannelse, med
samtidig fuld hensyntagen til den praktiske
virksomheds krav*
Elektrisk jernbane for Skotfos brug, Løveid ved Skien.
(Af ingeniør Kolbenstvedt).
(Hermed l planche).
Den første elektriske jernbane hertillands blev
forrige vinter anlagt for Skotfos brug ved Skien
og har nu været i drift omtrent l1/* år. Banen,
der med sidespor er l 500 meter lang, er bygget
for udelukkende transport af varer mellem
fabrikken, beliggende ved Løveid kanal, og dens
losseplads ved den nedre ende af Meierelven, hvor
der er anbragt to elektriske svingkraner for
varernes omlastning fra jernbanevognene til skibene,
og omvendt.
Transporten opover består væsentlig af
cellulose og træmasse fra søsterfabrikken Union i Skien
samt kul for fabrikdriften. Nedover går færdigt
papir.
Planeringsarbeiderne og skinnelægningen er
udført af fabrikken, medens de elektriske
maskiner og apparater for anlægget er leverede.og
opstillede af Elektricitäts Aktiengesellschaft, vormals
Schuckert & Co., Nürnberg, ved firmaets
repræsentanter for Norge, Elektrisk Bureau, Kristiania.
Banen fører fra lossepladsen med en jevn
stigning l : 100, væsentlig gjennem fjeldskjæringer
og fyldinger langs hovedelvens vestre bred til
fabrikken, hvor den forgrenes i sidespor til de
forskjellige dele af samme. (Fig. l, pi. I).
Sporvidden er 0.75 m., skinnernes vægt 9 kg.
pr. 1. m.
På grund af terrænvanskeligheder er
kurverne både mange og stærke, med lige ned til
20 meters radius. Kraftstationen er beliggende
ved fabrikken og indeholder foruden
primærdynamo for den elektriske jernbane med kraner, to
elektriske lysmaskiner for tilsammen l 000
glødelamper m. 16 n. lys, der også er opstillede og
leverede af forannævnte firma. Som
primærmaskine benyttes en Schuckerts shuntdynamo,
type A 30, med en maks, effekt, af 400 volt og
96 ampere, ved 520 omdreininger pr. minut og
et kraftforbrug af 59 eff. h.k,, altså maskinens
nytteeffekt omtr. 90 °/° ved maksimalbelastning.
Som drivkraft for samtlige elektriske maskiner
anvendes en turbine på 200 h.k., der desuden
driver en pumpe for fabrikken, samt afgiver
drivkraft til et mekanisk værksted over
maskinrummet. Drivkraften overføres på maskinerne ved
remme fra en fælles mellemaksel, der er forsynet
med friktionskoblinger for hver enkelt dynamo,
så disse kan sættes igang og standses uafhængigt
af hinanden.
For udjevning af drivremmenes stramning
også under gang, er maskinerne opsatte på
slæder, henad hvilke de kan forskyves parallel
akselretningen ved hjælp af tandstang med drev.
Maskinarrangementet fremgår af
maskinrummets plan, indtegnet i fig. l pi. I.
Fra primærdynamoen, der er beregnet for et
dobbelt så stort anlæg, som det nuværende (et
lokomotiv og 2 kraner), fører isolerede ledninger
til et apparatbret, hvorpå de for anlægget
nødvendige kontrol-, reguler- og sikkerhedsapparater er
anbragte. Herfra føres den elektriske strøm ud
langs linjen i to særskildte fra hinanden
isolerede ledninger, hvoraf den ene tjener som
arbeids-ledning for lokomotivet, og den anden fører den
for kranernes drift nødvendige elektricitet. Begge
ledninger består af blanke kobbertråde af
henholdsvis 5 mm. og 4 mm. diameter.
Lokomotivets arbeidsledning er ophængt over
sporets midtlinje ved hjælp af ebonitisolatorer,
fæstede til udliggere af jern af noget forskjellig
bygning anbragte på træstolper langs linjen.
(Fig. 2 pi. I viser en af dem). På samme
stolper føres også ledningerne til kranerne, ophængte
på porselænsisolatorer.
Da den mod elven vendende side af banen
væsentlig begrænses af bratte styrtninger og
fyldninger, der ikke tillade anbringelse af stolper,
var man i kurverne henvist til udelukkende at
fæste arbeidsledningen til stolper på banens indre
side, hvorfor disses antal på grund af de mange
og stærke kurver er betydelig større, end om der
havde været anledning til at anvende de
såkaldte kurvespændere, fæstede til stolper på banens
ydre side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
