Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Børne og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Østerrigs Hovedstæder. Men i Frankfurt var Skranken mellem
Konfessionerne draget gennem det hele Livsomraade.
Alle Jøder vare tvungne til at bo i den snævre, usle,
overbefolkede Jødegade. Den fra Romaner kendte Modsætning mellem
ydre Uanselighed og indre Herlighed i Gettoerne fandtes ikke
her; Husenes Indre svarede til deres Ydre; i de smaa, mørke
Værelser kunde der ikke være Tale om at lægge Pragt eller Smag
for Dagen. Ingensinde har man bedre kunnet danne sig en Mening
om det Liv, her førtes, end i de sidste Aar, da den ene Side af
hin Gade er bleven jævnet med Jorden og en eneste afstumpet
Række af vanskabte, pukkelryggede, sammengnidrede, lyssky Huse,
i hvilke Nedbrydningsøksen allerede har slaaet dybe Huller, ere
bievne stillede blot for Dagens fulde Lys, for hvilket deres smaa
Glughuller, ligesom glippende med Øjet, synes at lukke sig.
Ved Mørkets Frembrud bleve alle Gadens Beboere
inde-lukte her. Spadserede de om Dagen paa Voldene, turde de aldrig
betræde Gangstien, kun Kørevejen. For enhver forbigaaende, der
tilraabte dem sit: »Mach mores, Jud’!« maatte de tage Hatten dybt
af. Det var, for at hindre dem i at formere sig altfor stærkt, i
alt kun tilladt fjorten Par om Aaret at indgaa Ægteskab. Skønt
Jøderne i Frankfurt allerede den Gang i Reglen vare velhavende og
havde Rothschild i deres Spidse, var da ogsaa i Selskabslivet
Skillelinjen mellem Trossamfundene draget strængt, og selv
Frimurerlogerne, der dog vare helligede »Broderkærligheden« og
Dyrkelsen af »det højeste Væsen«, udelukkede hinanden og murede
hver efter sin Konfession.
Det er klart, at disse Forhold maatte udøve deres
Indflydelse paa et modtageligt Barnesind. Imidlertid var det meget
langt fra, at der hos Börne udviklede sig nogen stor Ømtaalighed
med Hensyn til hans jødiske Afstamning. Dertil var han i alt for
ringe Grad Jøde og i alt for høj Grad Menneske. Med hvor megen
Harme han end har skrevet mod Undertrykkelsen af Gettoeraes
ulykkelige Beboere, kunde han dog ingenlunde, som mange
ventede det af ham, blive mere varm over for Spørgsmaalet om
Jødernes Frigørelse end over for de andre Spørgsmaal af
beslægtet Art. Han led ikke det ensidige og egoistiske i en saadan
Frihedsstræben, frygtede desuden, at den Kærlighed til Vinding,
der som Følge af Jødernes Udespærring fra alle aandelige
Sysselsættelser havde bemægtiget sig dem, skulde bringe dem til at
slaa sig sammen med Undertrykkerne mod de undertrykte. Jød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
