Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Januar
- Prof. H. Høffding: Om Realisme i Videnskab og Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I.
I den mest omfattende Betydning kunne vi definere
Realismen som de naturlige Aarsagers Princip. Naar
Realismen har Modstandere, og naar den først langsomt har arbejdet
sig frem til klar Bevidsthed, maa det altsaa komme af, at man
har søgt og endnu søger Forklaringen af Fænomener og
Begivenheder ad andre Veje end ved Hjælp af de naturlige Aarsager.
Menneskets Trang til at finde Tingenes Aarsager har ytret
sig længe før Grundlæggelsen af en realistisk Videnskab. Der
kan ikke paavises nogen Periode i den menneskelige Aands
Udviklingshistorie, i hvilken den har staaet aldeles passivt over for
Sanseindtrykkene, uden det mindste Forsøg paa at forklare sig
dem paa en eller anden Maade. De lavest staaende Vilde have
deres Naturforklaring, der, sét fra deres Standpunkt, kan have en
fuldkommen rationel Karakter. Og dersom vi kunde sætte os
tilstrækkelig ind i Dyrets Bevidsthed, vilde vi sikkert finde, at det
fortolker de Indtryk, det modtage, efter visse Synspunkter. Det
følger allerede af, at Lovene for Forestillingernes Forbindelse
(Idéassociationen) vise sig at gælde lige saa vel for den dyriske som
for den menneskelige Bevidsthed. Erkendelsens Historie begynder
altsaa ikke med en Periode, i hvilken der blot indsamles enkelte
Indtryk, som saa i en følgende Periode forbindes og bearbejdes.
Paa ethvert Trin af Erkendelsens Udvikling ytrer der sig en mere
eller mindre udpræget Stræben efter at forene det mangfoldige
og sammensmelte det beslægtede.
Modsætningen mellem de forskellige Perioder i
Erkendelsens Historie er derimod karakteriseret ved de forskellige
Forklarings- eller Fortolkningsprinciper, der anvendes paa
Erfaringerne. Og her staa især to store Principer i skarp
Modsætning til hinanden.
Det ene fortolker Naturfænomenerne efter Regler, der
hentes uden for Naturen; det andet fortolker Naturen ved
Naturen selv.
Under den første Art af Naturforklaring hører al Mytologi.
Den mytologiske Naturopfattelse forklarer Fænomenerne som
Udslag af personlige Væseners Vilje. For den er Naturen befolket
af mere eller mindre menneskelignende Aander, hvis Indgriben
især spores i mærkelige og betydningsfulde Begivenheder. Fra
Fantasiens og Drømmenes Land befolkes den virkelige Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0031.html
