- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
48

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Theodorus: Baade-Og. En Nutidsbetragtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forsonende, overbærende, mildt og kærligt Sind, for hvilket der
er god Brug her paa Jorden, og som uden Tvivl ogsaa er mere
i Pagt med det himmelske end Vrede og Ufordragelighed.

Jeg er forberedt paa, at mine Ord ikke gøre synderligt
Indtryk paa Dem. De har nu én Gang forelsket Dem i
Karakterfastheden, som i Deres Øjne er den ypperste af alle Dyder.
Ogsaa jeg finder den fortræffelig; men jeg nærer en beskeden Tvivl
om, at De af den Omstændighed, at Landet deler sig i et
umedgørligt Højre og et lige saa umedgørligt Venstre, bør tage
Anledning til at juble over, at hin Dyd trænger sejerrigt frem i
Danmark. Enhver sand Dyd er sjælden; mon virkelig det lille danske
Folk skulde være en Samling af karakterfaste Principmennesker?
Er det ikke en af den hele Historie tilstrækkelig bekræftet
Kendsgerning, at den store Hob er let bevægelig, og at, fordi den i
Dag raaber Hurra for Venstre, derfor er der ikke nogen væsentlig
Hindring for, at den i Morgen kan raabe Hurra for Højre? De
vil indvende, at dette dog ikke har sin Anvendelse paa Førerne.
Naturligvis ikke saa almindelig; men man træffer dog baade her
og andensteds paa Førere, som i Dag ivrig bekæmpe, hvad de i
Gaar lige saa ivrig forsvarede. Hver Gang slige Omslag ske,
skriger man paa Forræderi og har travlt, med at opdage skidne
Bevæggrunde. Meget , ofte lader Tingen sig dog forklare paa en
jævnere og uskyldigere Maade.

Af de korte teologiske, æstetiske og politiske
Betragtninger, som jeg før anstillede, fremgik det, at der i hvert
Anliggende i det mindste er to, hyppig endnu langt flere Momenter,
hvortil der er at tage Hensyn. Lader os tænke paa et Bjærg,
der paa den eneSide vender ud mod en Dal, som er fuld af
løvrige, skyggefulde Skove, frugtbare Marker, smilende Boliger og
venlige Haver. Gennem Dalen bruser en Elv, der i smaa
Vandfald hopper og danser hen over sit ujævne Leje, indtil den
udmunder i en spejlblank, sivkranset Sø. Hvad kan være mere
fortryllende end dette? En rejsende, som er kommen her hen,
gribes af Henrykkelse; han dvæler Uge efter Uge i Dalen; det er
umuligt at løsrive sig derfra, og han sværger og forbander sig
paa, at det just er fra denne Side, at Bjærget skal gæstes. Saa
hænder det en skøn Dag, at han ved et Tilfælde rejser over paa
den anden Side. Foran hans Øjne ligger det af hvide Sejlere
fyldte, uendelige Hav, som med majestætisk Larm ruller sine
skumklædte Bølger mod de maleriske Kyster. Solen er i Færd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free