Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil nok være for mig!« Der kom straks flere Adelsmænd for at
besøge ham, og da han havde spist Frokost med en ti, tolv af
dem, skulde hele Byen hen at se ham.
Det vilde føre for vidt her at gaa ind paa alle de Rænker,
den pavelige Nuntius spandt, og paa de Skuffelser, han led i
disse Aprildage, i hvilke saa meget gammelt faldt, og saa meget
nyt fik Fæste. Det var ikke blot de høje Prælater, der vare heftig
bevægede; Fyrsterne vare lige ved at lægge Haand paa
hinanden. I det mindste paastaar Aleander, at Kurfyrst Frederik og
Markgrev Georg af Brandenburg en Dag vilde være komne op at
slaas, hvis ikke Ærkebispen af Salzburg havde lagt sig imellem.
Jo mere indviklede Forholdene blev, og jo mere de voksede
Aleander over Hovedet, desto skarpere blev ogsaa hans Udtryk om dem,
der krydsede hans Planer. Derfor har man al Grund til at
modtage hans senere Beretninger med stor Forsigtighed;. ti han
undlader ikke at sværte Modstanderne, som t. Eks. Frederik den vise,
paa samme Tid som han gør alt for at stille sig selv i det
skønneste Lys. Efterhaanden som Forhandlingerne gik deres
vildsomme Gang, blev den pavelige Nuntius personlig saa meget Part
i Sagen, at ikke blot hans legemlige Svaghed, men ogsaa Omsorgen for
hans Ære som Diplomat gjorde ham nervøs og upaalidelig. Man
behøver blot at læse de indskudte Parenteser, der ledsage hans
Beretning om det første Forhør over Luther, for at se, hvor
bitter han var bleven. Eller hvad skal man sige til følgende
Beskrivelse af det Indtryk, som Luther havde gjort i Worms: »For
øvrigt har hans Komme været heldbringende, fordi baade
Kejseren og alle Mennesker holder ham for en usædelig og dæmonisk
Nar; ja, saa snart Kejseren saa’ ham, sagde han: den dér skal
aldrig gøre mig til Kætter! og siden, da Bogtitlerne blev
nævnede højt for Kejseren, sagde denne lydeligt, og det gentog han
ofte siden, at han ikke vilde tro, at Luther havde skrevet de
Bøger«. Det var Aleanders Yndlingshypotese, som han ogsaa
fremfører i den samme Depesche, at det var Melanchton, »et meget
smukt, men saare ondsindet Talent«, som havde forfattet en god
Del af Luthers Bøger eller dog i det mindste hjulpet ham meget
ved Affattelsen af dem. Ti Luther selv, siger han et andet Sted,
»er hverken Grammatiker, Dialektiker, Filosof eller Teolog, men
blot et forrykt Menneske«, og han skal selv have sagt, at andre
havde skrevet flere af hans Bøger. Resultatet af Luthers
Fremtræden i Worms er udtrykt i følgende smagfulde Karakteristik:
Tilskueren. 1884. b
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
