- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
148

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sit mest glimrende Udtryk fik Agitationen dog gennem de
store Møder, der 1844 holdtes i Convent-Garden Teateret i London.
Alverden strømmede til for at høre Liguens Talere, og Cobden og
Bright naaede en uhyre Popularitet. Selv »Times« bøjede sig for
Nødvendigheden og anerkendte Liguen som »en stor Kendsgerning«,
»en Magt i Staten«.

Ogsaa i Parlamentet var Cobden Agitator. Han levede ikke
som de fleste andre Medlemmer mest for Huset og dets indre
Begivenheder, men saa altid ud efter. For ham var Underhuset
væsentlig den store Talerstol, hvorfra hans Stemme kunde naa til hele
Nationen. Dog var han ikke blind for, at der netop i selve Huset
var Proselyter at gøre, som kunde være hans Sag nyttigere
end nogen udenfor, og dem forsømte han ingen Lejlighed til at
paavirke.

Cobden begyndte sin parlamentariske Løbebane under meget
vanskelige Forhold. Toryerne vare komne ind med overvældende
Flertal og de Landjunkere, der dannede Partiets Gros, døvede
enhver Modstand med deres larmende Sejersglæde. I Begyndelsen
søgte man at se »Demagogen« over Hovedet og haabede, at han
vilde gøre Fiasko for dette mere kræsne Publikum, men da det
viste sig, at han ypperligt forstod at skaffe sig Husets Øre og var
en højst ubehagelig Modstander i en Debat, søgte man at komme
ham til Livs ved stærkere Midler. Det kunde ofte være ham
svært nok at bryde gennem al den Larm og Latter, der ledsagede
hans Taler, og han siger selv, at Toryerne behandlede ham, »som
man vilde behandle en Bombe i et Krudtmagasin: som en
Tingest, der skal skubbes og sparkes til, kort sagt skaffes af Vejen

paa en hvilken som helst Maade«.

Man forstaar deres Forbitrelse, naar man læser disse
Cobdens første Parlamentstaler. Her, hvor han stod Ansigt til
Ansigt med dem, der efter hans Overbevisning vare ansvarlige
for Landets Nød, fik hans Sprog en harmfuld Energi, der
ellers ikke var det eget. Man læse et Udfald som dette: »Sir E.
Knatchbull (en af Ministrene) har sagt, at en Korntold er [-nødvendig-] {+nød-
vendig+} for at sætte Jorddrotterne i Stand til at hævde deres Stil-

ling i Samfundet. Det blev for nogle Aar siden rigtig sagt ,

at Kornlovene ikke ere andet end et Tillæg til Pensionslisten,
men det kunde tilføjes, at de ogsaa betyde Fattigvæsenets
Udvidelse til hele vort Landaristokrati. Hvis dette Land skal ødelægges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free