Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Fru Amalie Müller: Bjørnstjerne Bjørnson og „Over Ævne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa egen Haand. Den indeholdt et Uddrag af den i Amerika højt
ansete Videnskabsmand C. B. Waites store Værk om
»Christian-religion in the two first centuries«. Bogen blev systematisk tiet
ihjæl fra- den Lejr, der tror sig hævet over at tage Hensyn til den
videnskabelige Forsknings Resultater.
1 Aar har Bjørnson udgivet et lidet Skrift: »Tænk selv«,
der er en Oversættelse af nogle i »North American Review« trykte
Afhandlinger af den bekendte Roberi Ingersoll, og til Bogen
skrevet en Fortale, der er præget af en behersket Indignation og
en sejersikker Kraft, af en Forstaaelsens Tolerance og en Respekt
for sin Opgaves Alvor, som vækker ærbødig Beundring. Paa
enkelte Punkter har Sproget en Billedrigdom, der er sublim i sin
Skønhed. Man læse et Sted som dette: »Men atter er der Varme,
Klang, Farve i Luften — en Verdens Vaardag for Mod og Lykke.
Atter er der en Oplivelse, et Haab, et Tiltag, som bare et Par
Gange før i Historien; Videnskabens taktfaste Kolonner kommer
og besætter frejdig Stilling efter Stilling; ædle Kristne hilser Fjenden
velkommen til Kamp, men først og fremmest velkommen til Sejer
over den Tavshed, den uværdige, usædelige Tvang, hvori ogsaa
de blev holdt, ligesom alt af Aand. Literaturens tætladede Himmel
slipper Lyn og Torden henover den tørste, men lidt forfærdede
Jord, og Demokraties Masser ordner sig i det fjærne til Opbrud
mod den nye Dag. Nu vil det attende Aarhundredes hjemforlovede
Soldater modtages med Løvpragt og Hyldingsraab af festklædte;
her er atter Mod og Lykke ved vor Arne. Og skulde nogen i
Overlegenhed sige: men disse kendte vi jo før, — saa skal jeg
svare: desto bedre vil de gøre sin Gerning, naar de fra gammelt
er kendt paa Pladsen; de vil der finde Forbundsfæller, som I ingen
Anelse har om. Og længes I efter den moderne Videnskabs sidste
Tropper i Stedet for disse gamle Grenaderer, — de skal komme
ledede af en Vilje I ikke magter at standse, fordi den drager Kraft
af det, som har størst Ævne i Samtiden«.
Hvad der giver Bjørnsons Virksomhed sin Adel og
Værdighed, er den Tolerancens Aand, J hvoraf den er præget. Det er
umuligt at fare frem med en hensynsfuldere Læmpe lige over for
en Modstander, som af alt, hvad der giver Udviklingen Livskraft,
af alt, hvad der skaber Fremskridtet, for længst er bleven ladet
i Stikken. Det gør en saa meget større Virkning, som han
i sit Aandsarbejde mødes med en kristen Samtid, der paa alle
Omraader forkætrer og forulæmper hver den, hvis Udtalelser viser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
