- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
270

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Gjellerup: Adria og Landkendinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunde jo bringe Vanheld over Skibet; der skal kunne rummes
megen Svig under saadan en rød, sortkvastet græsk Fez, der
nøjagtig ligner en gammeldags Lamperørshætte. Men for
Øjeblikket indgyder han mig mere Misundelse end Frygt. Jeg
beklager dybt ikke at være kommen i Land paa det skønne Korfu.

Det vil snart ligge bag ved os. Vi nærme os det aabne
joniske Hav og Aftenen. Til venstre, tæt inde ved Fastlandet,
ligger de smaa Sybotaøer, der ikke udmærker sig ved andet, end
at der ved dem en Gang fandt et Søslag Sted mellem Kolonien
Korkyra og Moderen Korinth, som Athenienserne greb ind i,
hvorved den peloponnesiske Krig begyndte. Disse Stenholme
ere de smaa Tuer, der væltede Athenes gyldenhjulede
Triumfvogn.

Albaniens Kyst er ikke øde som før; Olivenlundene synes
at være trængt over Sundet fra Korfu; de har for største Delen
dækket Strandens Nøgenhed og strækker sig højt op ad Bjærgene.
Over deres Sider er et vidunderlig fint Farvespil hensmeltet. En
Klippeskraaning træder ren violet frem af alt det løvgrønne.
Over de nøgne Stenbølger ligger i alle Rifter og Kløfter underlig
gennemsigtig grønne Skygger. Der bag ved, hvor Blikket
undertiden trænger ind gennem lange Slugter, gemmer sig de mørke
Sulioters berømte Fjælde.

Lige over for skærer Korfus Sydpynt sig skarpt takket ned
mod Solnedgangens Rosa. En lang Guldsky synes at holde sig i
Ligevægt paa dens lave Top.

Foran, lidt til højre hæver sig over de violette Bølger
Paxos’ og Antipaxos’ skovmørke Højder, lysende med lodrette
hvidgraa Stenstriber.

Det er Tid at gaa ned og spise til Aften. Blandt anden
Klasses Passagerer er Italieneren og jeg de eneste Udlændinge;
— men han snakker lidt græsk, og desuden kan alle disse
Grækere mere eller mindre italiensk. Det er ogsaa det Sprog, hvori
de tiltale mig, — for saa livlige Sydlændinge som de vil
naturligvis gærne i Kast med den »hvide Mand« og udforske, livad han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free