Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - E. A. O. Skram: J. Lie, „Familien paa Gilje“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de er derfor kun i anden Række Bogens Indhold. Men han
mis-forstaar intet, af hvad de unge foretager sig; i den Fortoning,
hvori de i Bogen forekomme, læser man sig en Skæbne til, som
nøje svarer til de givne Anlæg og Vilkaar. Der er endog her
noget ubarmhjærtigt i Lies Respekt for Forholdenes Følger. Grips
og Inger-Johannas bitre Nød lægger en Sorg ind i Bogen, som
man er ved at tro, at man kunde have været sparet for; men
Lie har gjort Prøve paa sin Opfattelses Rigtighed ved i sidste
Kapitel at vise, hvad Grip er bleven til, nogle og tyve Aar efter
vi først lærte ham at kende som varmblodig og opvakt Student.
I det lille Optrin, som foregaar i Landhandlerens Bagværelse,
røber Lie et psykologisk Skarpsyn, som afvæbner enhver
Indsigelse; saaledes maatte det gaa Grip. At Inger-Johanna klarer
sig saa pas vel, som hun gør det, er mindre overbevisende, men
saa er den elskværdige, altid hjælpsomme Thinkas hyggelige og
velnærede Forfald som Fogdens nemhaandede Hustru med den
evige Roman i Skødet desto mere sikkert og sandt.
Men i Forgrunden breder den svulmende Skildring af Livet
paa Gilje sig. Noget mere levende findes ikke i nordisk Literatur.
Jeg slaar tilfældig op paa femte Kapitels Begyndelse:
Kaptejnen var i et forfærdeligt Humør, det drønede i Dørene hele
Formiddagen.
Ved Middagstid var der et lummert Pusterum, hvorunder Jørgen og
Thea [de to yngste Børn] sad med Øjnene ned i Tallerkenen, højst forsigtige
for ikke at give nogen som helst Anledning til en Udladning.
Frugten af Jørgens bedste Bestræbelser for at gøre sig ubemærket var
imidlertid som vanligt mindre heldige. Under Suppen kom han til at slurfe
lydeligt i ét Væk af Skeen, — hvilket førte til et tordnende:
„Slurf ikke som en Gris, Gul!1
Efter Middagen følte Kaptejnen med ét Nødvendigheden af at fuldføre
nogle Beregninger paa en Kort- og Opmaalsforretning, der havde ligget siden
i Høst.
Og nu var det ikke raadeligt at komme Kontoret for nær; han var
næsten indiansk lydhør for den mindste Larm og aldeles vild fra sig, naar han
forstyrredes . . . osv.
Det er en Prøve, som er valgt i Blinde og vel et af de
mindst fyldige Steder; men tag et af de forskellige Besøg, tag
Slagtningen, tag Samtalerne mellem Doktoren og Kaptejnen, naar
de sidder til langt ud paa Natten ved Toddybrædtet, tag de
økonomiske Forhandlinger i Huset, tag Ola i Stalden og Student
Grip, som uden en Skilling i Lommen kommer strygende fra Høj-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
