- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
345

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frits Bendix: Selvmord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var en Læge efter Ingeborgs Smag. Hvad havde de
ikke alt faaet talt om i det Kvarter! Gud véd, om det ikke
næsten var en halv Time, han var bleven? Hun troede det næsten.
Om Moderens Sygdom havde de talt, om Karneval, om
Lægevidenskabens nuværende Standpunkt og om St. Heller og Ernsts
»pensées fugitives.«

Indbydes maatte han nu. Gud véd, om Mama ogsaa vilde
komme til at synes saa godt om ham? De maatte spille Duetter
sammen. Grim var han, det lod sig ikke nægte, men hvad
gjorde det? Hun kunde ikke begribe, hvorfor man altid skulde
have saadan en kedelig, gammel Læge. Dette her var dog noget
helt andet, end Prof. Møllers evindelige: »Naa, lille Ingeborg, er
Maven i Orden?« Han skulde bare passe sin egen Mave, den
kunde vist trænge til det. Møller saa’ jo ud som lutter Mavepine.

Hun blev afbrudt ved at Moderen lod hende kalde. Fru
Falkenberg vilde staa op, hun kunde ikke udholde at ligge
længere.

»Hør nu, bedste, søde Mama, Dr. Normand har jo paa
det strængeste forbudt dig at staa op i Dag.«

»Sig mig, Ingeborg, har du nogen Sinde oplevet, at jeg
gjorde, hvad Møller sagde? Hvorfor skulde jeg saa bryde mig
mere om den Grimrian?«

»Ja, jeg kan ikke holde paa dig, Mama; men det er meget
urigtigt af dig. Du skuldeIblive liggende, saa vi kunde faa dig
rask til Selskabet. Han skal da bedes?«

»Hvem?«

»Din ny Doktor.«

»Men Barn, du er jo fra Forstanden.«

Imidlertid lod Fru Falkenberg sig klæde paa og blev af
Ingeborg ført ind i Dagligstuen, .hvor hun lagde sig paa Sofaen.
Ingeborg satte sig til at sy.

Hun brød først Tavsheden.

»Har du virkelig ingen Idé om, hvad der var Skyld i, at

Tilskueren. 1884. 23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free