- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
572

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Shakespeares Hamlet og dens Opførelse paa det kongelige Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tænkt paa, at Hamlet skulde opdage Lurerne og nu forandre
Tonen (man jævnføre Teksten) — saa spillede han til Gengæld
udmærket i Optrinet med Moderen, i Scenerne med Aanden,
Polo-nius, »Vennerne« (»kan I spille paa denne Fløjte?«); og han saa’
godt ud i Fægtescenen. Men fordølges tør det ikke, at han dog
alligevel ikke fik den rette Hamlet frem. For det første er det
tvivlsomt, om det sympatetiske og gemytfulde, som Hr. Poulsen
søgte at fremdrage i sin Præsentation af Hamlet, og som vel
ogsaa ligger i denne Rolle, særlig ligger for denne vor Scenes
betydeligste Skuespiller. Os har det aldrig forekommet saa.
Derimod have vi tit haft Lejlighed til at glæde os over at se ham
udføre Roller, hvor det selvtillidsfulde krævede en dannet
Fremstilling, eller det kække og ungdommelig-overmodige fordrede en
smuk og plastisk Form. Man huske ham som Helmer i »Et
Dukkehjem«; man erindre ham i Mussets »Marianne«. Dernæst
forstaar han fortrinligt at fremstille dæmoniske Karakterer: hans
Bisp Nicolas er vel uforglemmelig for alle, der har set
»Kongs-emnerne«, og hans Tartuffe er og bliver et betydeligt Arbejde.
Beklageligt vilde det være, om et stort, taabeligt Publikum, der i
sin Halvdannethed snakker noget om, at »Emil Poulsen bedst
ævner at spille onde Mennesker«, skulde afholde ham fra et
Rollefag, hvori han altid vil høste et lille kunstforstandigt Publikums
Bifald. Hvad vilde Hr. Poulsen ikke kunde gøre ud af Jago.
Men det er der nu ingen Udsigt til; hvor skulde vi faa en Othello
fra, hvor en Desdemona?

Dernæst har man (eller er det Hr. Emil Poulsen selv det
skyldes?) omtrent gjort ham det umuligt at faa den rigtige
Hamlet frem, ved at bortskære Scenerne vedrørende Fortinbras.
Det er muligt, at Stykket vilde kræve længere Tid end det
allerede nu gør; men det faar ikke hjælpe; hellere holde ud end
lemlæste. Nu gaar den højst vigtige Monolog IV. Akt 4de Scene
tabt, og med den Slutningsscenen, der indeholder hele Stykkets
Moral: den tungsindige, viljefattige Tvivler Hamlet tager
ikke Riget i Arv, men den handlekraftige, unge
Nordmand. Ti Tanke uden Daad ere som Ord uden Handling, de
udrette intet her i Verden. —

Vi savnede da i Hr. Poulsens Fremstilling af Hamlet det
sammensunkne, det med sig selv misfornøjede, den Bitterhed, som
har sin dybeste Grund i Selvanklage. Heller ikke saa’ vi det
tungsindig-vilde, der er dybt begrundet i Hamiets germaniske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free