- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
625

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kun vare specielle Tilfælde, og derved Aarsagsforbindelsen
mellem disse.

Støttet navnlig paa Galileis Love for Tyngden paa Jorden
paaviste Newton: at den Tiltrækning, Jorden udøver paa Maanen,
er identisk med Tyngdekraften paa Jorden; at det er denne samme
Kraft, hvormed Solen tiltrækker alle Planeterne og tvinger dem
til at kredse rundt om sig; at Tiltrækningen forholder sig
omvendt som Afstandens Kvadrat, og at den er gensidig mellem
alle Himmellegemerne, ja, mellem alle Dele af Materien.

Disse Love, saa betydningsfulde for Astronomien, saa
kostbare for Videnskaben i det hele ved deres uovertrufne
Universalitet, gave Newton Anledning til at udtale en
ejendommelig Formodning. Opfyldte af Beundring for det hele saa
mærkværdige og regelmæssige Arrangement mener han, at
Bevægelserne ikke kunne have mekaniske Aarsager, men kun være et
almægtigt Fornuftvæsens Værk. Og ikke nok hermed. Saa mange
Kræfter i Virksomhed, virkende i forskellige Afstande mellem
Legemer i forskellig Stilling forekom ham umuligt at kunne
vedblive at være i Ligevægt, og han antog derfor, at Solsystemet i
sig selv indeholdt Spiren til sin Undergang. Det bragte ham da
paa den Tanke, som Arago med Rette kalder nedslaaende
(dé-courageante), at Gud af og til greb ind og ligesom ved et
bestandig fornyet Mirakkel genoprettede Ordenen og de regelmæssige
Bevægelser, naar Ujævnhederne bleve for store, saa al »Systemet
med visse Mellemrum atter maatte bringes i Orden af sin
Ophavsmand.« — Dette turde imidlertid være det samme som Opgivelse
af al videre Forskning. »De Aarsager, som Newton anførte, ere
i Forskerens Øjne kun Udtrykket for den Uvidenhed, hvori vi
befinde os med Hensyn lil de virkelige Aarsager« ’). Heldigvis lode
Newtons Efterfølgere sig ikke standse af Mesterens Tvivl om at
finde disse.

Efter Fremsættelsen af den newtonske Lov om alle
Himmellegemernes gensidige Tiltrækning, blev det klart for alle Datidens
Astronomer, at de keplerske Ellipser kun gave et ufuldkomment
Begreb om Planetbanernes Form, kun gav disse i store Træk.
Naar nemlig alle disse Masser gensidig tiltrak hinanden, maatte
dette give Anledning til idelige Forstyrrelser i deres Bane, de
saa-kaldte Perturbationer. Virkelig vare ogsaa et Par af Ujævnhederne

!) Laplace: Exposition du systéme du monde, livre V, chap. V.

Tilskueren. 1884.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free