Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nødig vilde have undværet den poetiske Kraft og Tankedybde,
der skjulles i det udskudte, er det atter i sin Helhed optaget i
senere Udgaver.
Digtets betydeligste og tankevægtigsle Del, den, der særlig
gor det interessant som en moderne Poets Værk, er det store
rytmiske Udbrud i første Akt, hvori Empedokles udtaler sin
Livsopfattelse til Pausanias. Det er holdt i en ejendommelig metrisk
Form (fire tre-fodet jambiske Linjer, afsluttede med en
seksfodet jambisk), der ved sin Sluttelhed og Fasthed, sin haarde og
længe fortsatte Monotoni giver el stærkt Indtryk af Barskhed og
Kraft. Indholdet af den græske Filosofs Ord ligger ikke Matthew
Arnolds eget Sjælsindhold fjærnt. Arnold har selv paapeget,
hvorledes der i en saadan Tænkers Følelser som Empedokles —
paa en Tid. da det tidligere Grækenlands Ro og Glæde og
uforstyrrede Objektivilet var forsvunden, da Sindets Dialog med sig
selv var begyndt, — maatle findes Elementer, som vi vilde kalde
rent moderne, hvorledes allerede Hamiets og Fausts Tvivl og
Mismod her kunne fornemmes ’). Det er da sikkert denne
Hovedfigurens Tilknytning til moderne Forestillinger og Følelser, som
har draget Arnold til Æmnet og gydt Liv og Kraft i hans Ord.
Der synes i Empedokles’s første store Udbrud at være en
Genklang fra Sénancours Ohermann *), — en Skikkelse, som Arnold
et Sted har kaldt sin vandrende Ungdoms Lærer. Og hvor meget
eller hvor lidt empedokleisk der nu end maatte være i
Hovedfigurens Tanker, saa har der utvivlsomt bestaaet en stærk og
organisk Forbindelse mellem Matthew Arnolds eget Sind og de
Følelser og Forestillinger, der faa Udtryk i den græske Tænkers
vægtige Ord til Pausanias.
Empedokles taler her li I Vennen om den urolige Tid, der
omgiver dem, en Tid, hvor alt synes at vakle og Verdensordenen
at være brudt. Hvad skulle vi da gøre? Nu vel, siger
Empedokles, den vise Mand graver i sit eget Bryst og spørger, hvad
der fejler ham, og skaffer, hvad Lægedom han kan:
,Sofisten spotter: ,Tuabe, nyd din Gårde, den være rigtig eller urigtig."
De fromme klage: .Forsag en Verden, hvor disse Sofister vrimle." Vær
hverken Helgen eller lad dig lede af Sofisterne, men vær en Mand................
’) Se Fortalen til Udgaven af 1HÖ3.
*) Se G. Brandes: Emigrantliteraturen. 2don L’dg., S. 100 121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
