Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Prof. Kr. Erslev: Machiavelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilket af disse Midler, der bedst kan føre til det ønskede Maal.
Han viser, hvorledes den nma handle, der vil opretholde Friheden
i sin Fødestad, og hvorledes den maa gaa frem, der vil knække
den. Fremfor alt fordømmer han al Halvhed; Statsmanden skal
være kraftig, hel, om nødvendig ogsaa hensynsløs. »Man mærke
sig det, at enten maa man kæle for Menneskene eller ødelægge
dem; ti over for smaa Fornærmelser tager de Hævn; kun over for
de store formaar de det ikke.« Machiavelli har et Slagord, der
for ham betegner den kraftige Politik: man skal dræbe Brutus’
Sønner. »Hvem der opkaster sig til Tyran og ikke dræber Brutus,
eller hvem der indfører Friheden og ikke som Brutus dræber sine
Sønner, han grundlagger intet varigt.« Menneskene, der hverken
forslaar at være helt gode eller helt onde, vælger i Stedet oftest
en Middelvej, der er det skadeligste af alt.
Jeg har i Korthed sogt at fremstille Maehiavellis politiske
Principer. Følge ham i deres nærmere Gennemførelse kan vi ikke;
heller ikke er det deri, al hans slørsle Betydning skal søges. Han
vil bygge paa Erfaringen; imidlertid er hans virkelige Kundskab
til Fortidens Begivenheder i høj Grad begrænset og mangelfuld
og de Slutninger, han drager paa et saadant Grundlag, bliver
allerede derved meget usikre. Dertil kommer, at denne Tænker,
hvis Princip er saa reali>tisk, dog ikke ustraffet levede saa nær
ved Middelalderens Skolastik; han abstraherer med en utrolig
Dristighed, der lader ham uddrage bestemte Regler og foreskrive
visse Fremgangsmaader, hvor han kun havde et Faatal af Fakta
at hygge paa. Hans Beundring for Oldtidens Romere fører ham
ti! al sælle Hensynet til Staten over alt andet; han har intet Blik
for det hele Vexelspil mellem de enkelte Mennesker og Samfundet,
og Staten bliver derfor for ham noget rent kunstigt, noget, der
kan skabes og formes helt fra nyt af. Naar dertil lægges
Renais-sancens hele Dyrkelse af den enkelte Personlighed, forstaar man,
hvorledes Machiavelli kommer til at tillægge Lovgiveren eller
Fyrsten en saa alt overvejende Indflydelse; det Værk, som efler
ham kan og skal gøres af det store politiske Geni, kan vi kun
tænke os udført ved hele Slagtleds Stræben.
Er der saaledes hos Machiavelli overordentlig meget, der
er uheldigt og for længst opgivet, saa er hans dybeste Grundtanker
desto vigtigere og folgerigere. Han belegner i den teoretiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
