- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
31

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kommunen i Paris.

Pariserne have altid været et uroligt Folkefærd, og de have
stedse villet bevare for sig og for den Kommune, de dannede, en
toneangivende, ledende Stilling i Frankrig. Det var saa alt i de
ældste historiske Tider. I den romerske Periode spillede
Pariserfolket og dets By, der laa paa Seineøen, hvor nu Notre-Dame og
Justitspaladset knejse, en lignende Rolle i Gallien, som Romerne
og Rom i Italien. Cæsar samlede i Parisernes By, der den Gang
hed Lutetia, Lutetia Parisiorum, men ogsaa undertiden kaldtes
blot civitas Parisiorum eller Parisii alene, flere Gange de galliske
Folkeslags Repræsentanter om sig. Den blev Centret for Gallien,
Hovedbyen, og den øvrige Del af Riget kaldte Pariserne Provinsen,
som de gøre den Dag i Dag. Byen udviklede sig hurtigt til en
stor og rig By, der vaagede over sin Selvstændighed, og den
forstod ogsaa godt at hævde denne til alle Tider. Da Hugo Capet
i 987 valgtes- til Konge i Frankrig med Paris til Hovedstad,
bestyredes Byens Anliggender, dens Skatte- og Finansvæsen samt
Justitsen, af en prévöt des marchands, der var Kommunens
Foresatte, medens en anden prévöt styrede de egentlige kongelige
Anliggender. Byen fik ogsaa store Privilegier, endogsaa Suverænitet.
Jeg kender ikke disse Privilegier og har heller ikke søgt efter dem,
men jeg antager, at Byen besad et virkeligt suverænt Selvstyre i
alle sine egne Anliggender, da dette passede ind i de almindelige
statsretlige Forhold paa den Tid. Kongen var jo nemlig ikke andet
den Gang end den største og mægtigste af Landets Godsejere,
hvem de andre havde tilsagt Lydighed. De, som havde valgt
ham, og imellem hvem saa godt som hele Landet udenfor Byerne
var delt, herskede som Kronvasaller hver paa sin Del med
uindskrænket Myndighed, udskreve Skatter efter eget Tykke, leverede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free