Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 7
ikke tænke anderledes. Og du tror det maaske ikke, men af alle
de Dumheder og Daarskaber, jeg har gjort i dette Liv, er denne
den eneste, som jeg ikke angrer og ikke kan angre. Jeg har aldrig
løjet hverken overfor hende elier overfor mig selv. Jeg bildte
mig ind, at jeg endelig engang vidste, hvad det var at elske, men
senere opdagede jeg saa, at jeg mod mit Vidende havde gjort
mig skyldig i en Løgn, at den Følelse, jeg nærede for hende, ikke
var Kærlighed, og at jeg ikke kunde række mig videre. Saa for-
lod hun mig. Er det maaske min Fejl, at jeg ikke kunde elske
hende? Hvad skulde jeg gøre?"
»Naa, ja nu er det jo forbi," svarede Vennen, idet han for
at jage Søvnen paa Flugt gav sig til at ryge paa en Cigar. ,Men
saa meget er vist, at du endnu ikke har elsket og ikke véd, hvad
det vil sige."
Den anden vilde igen sige noget og greb sig med begge Hæn-
der om Hovedet for ligesom at samle sine Tanker; men det var
ham ikke muligt at faa de rette Ord frem. ,Jeg har ikke elsket!"
udbrød han. ,Ja, det er sandt; det har jeg heller ikke. Og dog
har jeg intet Ønske, der er stærkere end netop dette. Men gives
der ogsaa en saadan fuldkommen Kærlighed? Noget ufuldkom-
ment maa der vel altid være ved den. Naa, hvad nytter det at
tale mere herom. Livet har revet mig med sig. Men du har Ret,
nu er det forbi, og jeg føler, at der vil oprinde et helt nyt Liv
for mig."
»Som igen river dig med sig," bemærkede den unge Mand,
der laa påa Sofaen og legede med sin Urnøgle. Men den anden
hørte ikke hans Bemærkning. ,Jeg er baade glad og bedrøvet
fordi jeg skal rejse," vedblev han. Men hvorfor er jeg egentlig
bedrøvet? Jeg véd det ikke selv."
Og nu gav han sig til at tale udelukkende om sig selv uden
at lægge Mærke til, at dette Emne ikke interesserede de andre
synderligt. Aldrig er vi saa egenkærlige, som naar vi rives hen
af vor Begejstring. I saadanne Øjeblikke forekommer det os, at
intet er saa skønt og interessant som vor egen kære Person.
»Dmitrij Andrejevitsch, Postillonen vil ikke vente længer!"
meldte hans unge, livegne Tjener, der i det samme traadte. ind
med Pels paa og Bælte om Livet. ,,Hestene har staaet udenfor
siden Kl. 12, og nu er den 4."
Dmitrij Andrejevitsch såa’ paa sin Vanjuscha, og det var,
som om Synet af denne Skikkelse med Pelsen, Filtstøvlerne og
1+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
