Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grundlagdes paa en Banke tæt S. for Byen, nu „Nonnebakken“ (tidligere hørende
til St. Knuds Landdistr., nu inden for Bygrænsen), et Nonnekloster; Søstrene kaldtes
alm. „Nonnerne af Borgen“, fordi Banken tidligere havde baaret en Borg
(se ovfr.). I et Kongebrev af 1193 siges, at Nonnerne havde faaet deres Orden
og Vielse af Knudsbrødrene, men ellers ved man intet om Klosterets Oprindelse;
omtr. 1168—86 skænkede Biskop Simon det Hjallese Kirke; Ved Aar 1200 flyttedes
det til Dalum (s. d.). Paa Klostertomten er der endnu i de sidste Aarhundreder
oppløjet mange Mur- og Kampesten; 1835 afdækkedes to murede Grave af den for
den ældre Middelalder karakteristiske Form. — Omkring 1250 opførtes paa Nordsiden
af det nuv. Sortebrødretorv et Sortebrødrekloster (det eneste i Stiftet), helliget St.
Peder. Det nævnes første Gang 1252; 1264 forekommer en Prior Oluf, og kort
efter var den senere Biskop Gisico Underprior. Ved mange Gaver fra Konger
(saaledes Vald. Atterdag 1351 og Oluf 1383), Adelsmænd og Borgere blev Klosteret
efterhaanden ret velhavende; 1390 skænkede Væbneren Axel Pedersen det 2 Gaarde
og 2 Huse i Skalkendrup, s. Aar fik det af Borgmester Joh. Hennikens Enke 3 Agre i
Tageløkke mod at holde 12 Messer for Manden, og 1430 noget Gods af Claus Rantzau.
Aar 1315 gav Biskop Peder Pagh dem af Munkene, som forrettede Gudstjenesten,
Magt til at uddele Syndsforladelse og 40 Dages Aflad. At Bygningerne have været
ret anselige, turde fremgaa af, at Konger og Bispernes Officialer flere Gange holdt
Retterting her. Først ved Reformationens Indførelse er det sikkert ophævet (16/l2 1534
nævnes en Prior Peder Algudsen); 1540 henlagdes det til Graabrødrehospitalet (se
S. 327), men 1542 blev det befalet at nedbryde Kirken paa Grund af Brøstfældighed,
og selve Klosteret udlejedes til Adelsmænd; paa Resens Tid var det helt forsvundet
(et stort Stenhus nedbrødes 1607). Kirkegaarden overdroges Byen 1551 til
Assistenskirkegaard. — Et Graabrødrekloster blev stiftet 1279 væsentlig ved Bistand
af Erik Glipping, som skænkede Munkene sin Kongsgaard med flere omliggende
Grunde; i Klosterkirken, foran Højalteret, til hvilket Kongen lod forfærdige en
Altertavle, valgte han sit Gravsted, og her bleve hans Døtres Katharinas og Elisabeths Lig
nedsatte 1283. Allerede 1342 ombyggedes Kirken, og det flg. Aar blev Højalteret
indviet til Jomfru Maria, der alt tidligere nævnes som Klosterets Værnehelgeninde;
1520 siges det dog at være helliget St. Catharina. Det var det mest ansete Graabrødrekloster
i Stiftet, idet dets Guardianer vare Custoder for Odense Custodi; enkelte af
dem (saaledes Laurentius Brandere, Jesper Johansen og Erasmus Ulf) bleve Vicarer
eller Ministre for Provinsen Dacien; en Munk, Niels Jensen, beskikkedes 1421 af
Paven til Inquisitor for at holde det husitiske Kætteri fra Landet. Med denne ansete
Stilling fulgte ogsaa Velstand, hvorom mange Gavebreve fra Konger, Adelsmænd o. a.
bære Vidnesbyrd; særlig begunstigedes Klosteret dog af Kong Hans og Dronning
Christine, hvilken sidste skænkede det Claus Bergs Altertavle (se St. Knuds Kirke)
og bekostede en Udsmykning af Koret; begge bleve begravede her. Ved Reformationens
Indførelse blev Klosteret, i hvilket Laur. Brandere omtr. 1469 havde indført den
strængere Ordensregel, ophævet, og 1539 forvandledes det til et Hospital for Fyns
Stift (se S. 326). — Johannitermunkene spores første Gang i Odense 1280,
idet de nævnte Aar søgte og fik Magistratens Tilladelse til at lade deres Kvæg
græsse i Aaløkken; de begyndte saaledes ganske smaat, men til sidst ejede de en
stor Mængde Grunde i og ved Odense foruden et betydeligt Jordtilliggende rundt om i
de fleste fynske Herreder. Deres Kloster, indviet til St. Hans og St. Michael, blev den
fornemste Korsbrødregaard i Landet næst Antvorskov. Her som alle Vegne havde
Johannitermunkene deres bedste Støtte i Adelen; flere Riddere og Væbnere indgave
sig paa deres gamle Dage i Klosteret, stiftede Sjælemesser, Altere og Kapeller eller
købte sig Gravsteder i Kirken (se om Ligstenene S. 316). Befalingsmanden paa
Næsbyhoved var fra 1402 Klosterets Værge. Ogsaa blandt dets eget Personale fandtes
fornemme Folk; flere af Priorerne eller, som de ogsaa kaldtes, Commendatorerne
vare af Adel, saaledes Offe Grib, der 1447 stiftede en Skole, Jep Mortensen, senere
Prior i Antvorskov, og Hans Juul; en af dennes nærmeste Efterfølgere som Prior
var den bekendte Afladskræmmer Dr. Herman Andersen (i Beg. af 16. Aarh.). Ved eller
kort efter Reformationen blev Klosteret sekulariseret og 1541 forenet med Stiftets
gejstlige Gods og Næsbyhoved Len; da Næsbyhoved var ødelagt i Grevens Fejde, tog
Lensmanden Ophold i Klosteret. 1575 lod Fr. II det indrette til Slot (se S. 321).
Med Klosteret var forenet et Hospital, der snart kaldtes „Sygestuen paa St. Hans
Kirkegaard“, snart „St. Hans Hospital“ eller endog „Helliggesthus paa St. Hans
Kirkegaard“; det havde sit eget Kapel; 1540 blev Godset henlagt til Graabrødrehospital,
medens Hospitalsbygningen 1541 blev Residens for Sognepræsten ved St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
