- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
381

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aalborg hører til 7. Landstingskreds og Aalborg Amts 2.
Folketingskreds
, for hvilken den er Valgsted, Aalborg Amtstuedistr.
(Amtsforvalteren bor her) og har sin egen Stadslæge samt 2
Kommunelæger og 3 Apoteker: Svaneapoteket, Løveapoteket og et tredje Apotek.
Den hører til 5. Udskrivningskr.’ 421. og 422. Lægd
(Udskrivingschefen bor her) og er Sessionssted for Lægderne 379-84 og 421-33.

Ved Aalborg Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldkasserer,
4 Toldkontrollører og 21 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester,
1 Postkontrollør og 5 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer,
1 Overtelegrafist og 8 Telegrafister. Aalborg har Statstelefon og staar
desuden i Forbindelse med jydske Byer ved Jydsk Telefonaktieselskab.

Aalborg er efterhaanden bleven et vigtigt Jærnbaneknudepunkt.
Den er Hovedsæde for Statsbanernes 7. Sektion (Strækningerne
Randers-Frederikshavn, Hobro-Løgstør og Aalestrup-Viborg). Statsbanen mod S.
aabnedes 18/9 1869, mod N. 16/8 1871; se i øvrigt under Fredericia.
Desuden er Aalborg Hovedsæde for de ved Lov af 8/5 1894 bestemte fire
Privatbaner, til hvilke der af Statskassen tilskydes Halvdelen af
Anlægskapitalen: Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen (7,2 Mil, 50,5 Km.),
aabnet 19/3 1897, Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen
(10,3 Mil, 77,7 Km.), aabnet 17/7 1899 (egen Station i Nørre-Sundby) —
de to Baner drives af Fjerritslev-Nørre-Sundby-Frederikshavns Jærnbaneselskab
Aktiekapit. omtr. 4 Mill. Kr. —, Svenstrup-Nibe-Aars Banen (5,4
Mil, 41 Km.), aabnet 15/7 1899, og Aalborg-Hadsund Banen, der
ventes aabnet Efteraaret 1900. — Ved Statsbanestationen solgtes i
Driftsaaret 1898-99 136,126 Billetter, og af Gods afgik 75,806 og ankom 34,757
Tons. S. Aar afgik paa N.-Sundby-Fjerritslev Banen fra Aalb. 30,710 og
ankom 33,476 Personer, medens der afgik 10,795 og ankom 2338 Tons
Gods.

Aalborg staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn
og alle Limfjordens Byer samt Hamburg, Newcastle og Leith.

Historie. Byens Navn forekommer første Gang paa to Mønter fra Hardeknuds
Tid, hvor det skrives Alabur og Alebu; i St. Knuds Gildes Segl staar Alebur;
andre Former ere: Vald. Jrdb. Aleburgh, 1367: Aleburugh, 1391: Aleburg, i Beg.
af den nye Tid træffes Olborg og Olleborg, men ogsaa Alborig m. m. (latinsk Form:
Alaburga, Alburgum og Alburgia). Byen har sikkert Navn efter en gammel
Kongeborg; men om den første Stavelses Afledning er der fremsat mange Gisninger; den
sandsynligste er vel, at den kommer af det oldn. „all”, ɔ: Strømleje („Alasund” var
Navnet paa Limfjorden fra Hals til Egholm); en anden Forklaring er af det oldn.
„Alak”, ɔ: Hov, Tempel; i alt Fald er det vel sikkert, at den intet har at gøre med
Aal, som rigtignok er kommen ind i Byens senere Segl og er en fejl Opfattelse
af Bølgelinierne, se Vignetten S. 342 (D. H. Wulff, Aalb. Navn og Vaaben, i Saml. til
j. Hist. I S. 86 flg., og Tidsskr. for Kunstind. 9. Aarg., 1893, S. 155). Hvor langt
Byens Historie gaar tilbage, vides ikke. Den nævnes som sagt første Gang i 11.
Aarh. under Hardeknud. Ogsaa Adam af Bremen nævner den. Den voksede snart
op til en vigtig Stabelplads for Byerne ved Limfjorden, men fik især Betydning ved
det rige Sildefiskeri, der fra tidligst Tid har været Byens Hovederhverv, og sin
Handelsforbindelse med Norge. Om dens Berøring med dette Land i Middelalderen
have vi flere Vidnesbyrd. S. 349 er fortalt, hvorledes Sigurd Slembedjakn og en
anden norsk Partihøvding jordedes i Byen. Ogsaa Baglernes Høvding Erling
Stenvæg, der understøttedes af Vald. II, samledes med sine Folk i A. 1204, før han drog
til Norge. Aar 1289 opholdt Kong Erik Præstehader sig i Byen i nogle Dage.
Ogsaa i dansk Hist. forekommer Byens Navn ret ofte i Middelalderen. Under
Borgerkrigen midt i 12. Aarh. flygtede Knud Magnussen, efter at være bleven overvundet
af Svend Eriksen ved Viborg 1150, til Aalborg og derfra til Norge. Under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:16:02 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free