Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Toldfrihed for de Varer, de solgte i Riget, uden alene paa Skanør Marked; tillige
stadfæstede Kongen 22/4 1311 de Rettigheder, som Indb. i R. (her kaldet „civitas“) havde
faaet under Kong Vald. (formodentlig Vald. Sejr), nemlig Jurisdiktion i Sager som
Drab, voldeligt Overfald, Ran, voldsomt Husbrud og lign., som forøves inden Byens
Grænseskel („Wibols pali“, ɔ: Skelpæle), et Privilegium, der 1321 udvidedes til, at
Byen i alle Sager skulde have sin egen Ret, med yderligere Bestemmelser om
Udenbysmænd. Senere ere Privilegierne bekræftede bl. a. 1356 af Vald. Atterdag, 1391
af Dron. Margrethe, 1436 af Erik af Pommern, 1441 af Chrf. af Bayern, 1483 af
Kong Hans, 1514 af Chr. II og 1527 af Fr. I, ligesom ogsaa af Kongerne i den
nyere Tid, saaledes 28/5 1566.
R. har i Middelalderen været en ret anselig Handelsby, hvis Omsætning dog
vistnok for en stor Del har været i Hænderne paa Lübeckerne, om hvis Herredømme
der her, saavel som i andre danske Byer, er flere Minder; saaledes har der midt i
Byen mellem Brødregade og Middelgade været en blind Gyde „Peberslip“, og
Trangstræde, 1465: Travnstr., 1491: Traffuenstr., vidner maaske ogsaa om lybsk
Oprindelse (se Randers Amtsavis 10/5 1894), ligesom mange Personnavne af tysk
Afstamning stamme fra den Tid. Ogsaa Fiskeriet i Aaen, der dengang har været langt
betydeligere end nu, og anden Næring, som Ølbrygning, har været af Vigtighed for
dens Opkomst. Flere af Kongerne i Middelalderen søgte ogsaa at fremme Handelen.
Saaledes gav Chrf. af Bayern 1445 Bevill. paa et efter hans Foranstaltning med
Pæle indstukket Sejlløb i Fjorden, saa at Borgerne kunde have fri Gennemfart saavel
som Pramgang oven i Fjorden, og ved Brev af 1457 fastsattes det, at ingen i
Fjorden maatte købslaa, før de kom op til Randers Broer, under Skibs og Gods’
Fortabelse. Byen Ørsted, Rougsø Hrd. (s. d.), er altsaa allerede da ophørt at drive Handel,
eller er i hvert Fald derefter berøvet Retten dertil. At R. har været en ret anset Stad,
kan ogsaa ses af, at den, om end periodisk, har været Møntsted, saaledes under
Erik Ejegod, i Perioden 1147-57 og under Erik af Pommern, og at den har haft 3
Klostre og flere Sognekirker og Gilder.
Ældst var Vor Frue Kloster, for Nonner af Benediktinerordenen; det forekommer
første Gang i 2. Tredjedel af 12. Aarh., da der nævnes en Nonne Thorgun; men i
øvrigt kendes meget lidt til dets Hist.; 1263 og 1268 betænktes det i Testamenter. I
Spidsen for Kl. stod vistnok en Priorisse samt en Prior, hvis Indsættelse et Bytingsvidne
af 1424 siger tilkom Kongen. Klosteret blev ophævet længe før Reformationen. Alt
i Beg. af 15. Aarh. var det i Tilbagegang, Bygningerne i Forfald og Nonnerne faa;
paa Erik af Pommerns Anmodning overdrog derfor Aarhusbispen Ulrik i 1428
Klosteret (undt. Kirken, Vor Frue K., der blev Sognekirke i R.) til Kartheusermunke,
som heraf og af det ligeledes forfaldne Glenstrup Kloster skulde indrette sig en
Ordensstiftelse i Tjæreby, Gimming Sogn, Støvring Hrd.; fra 1431 haves en Supplik fra
Kong Erik med pavl. Resol. om de to Klostres Omdannelse til Kartheuserbo. Noget
Kartheuserkloster blev dog aldrig grundlagt; derimod vare de to Klostre 1445 i
Birgittinernes Eje; 4/1 1446 udstedte Paven en Bulle om deres Overgang til
Birgittinerne og 1451 paany en Bulle om, at Glenstrup og Vor Frue Kl. i R. maatte
henlægges til Mariager Kloster; dermed vare de to Klostre ophævede for stedse (se
Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 170 flg.). Snart efter ere vistnok Vor Frue Klosters
Bygninger nedbrudte; de laa ved Raadhustorvet. Kirken blev som nævnt Sognekirke;
7/6 1529 fik Borgerne efter Anmodning kgl. Tilladelse til at nedbryde den; 1537 var
den vistnok forsvunden. — Et Graabrødrekloster blev stiftet 1236. I Testam. vides
det af og til at være blevet betænkt, bl. a. 1263, 1268, 1456, 1509 og 1514;
desuden fik det efterhaanden noget Jordegods, saaledes 1443 en Eng ved Essenbæk
Klosters Hestehave og 1455 en Jord i Randers St. Peders Sogn. Aar 1467
forpligtede Guardianen sig til „i den nye Kirke paa den nørre Side ved Koret“ at opføre
et Kapel, hvor der skulde holdes 3 ugtl. Messer og en aarl. Begængelse for Anders
Jacobsen Björn til Stenalt og Hustru; 1472 stiftede Otte Nielsen Rosenkrantz og
Hustru (begge begr. i Klosterkirken) et andet Kapel, og 1497 optoges Medlemmerne
af St. Barbara Gildet i Ordenens Broderskab. Af Klosterets Guardianer vides et Par at
have været Provincialministre. 1503 blev Konventet bragt til Observans. Klosteret
ophævedes 1530 og skænkedes af Kongen med alt Tilbehør til Rigshofmester Mogens
Gøye, der dog endnu s. Aar overlod Kirken til Borgerne og den lutherske Præst
Mattis Lang. Efter Mogens Gøyes Død 1544 kom Klosteret tilbage til Kronen og
omdannedes til Dronningborg Slot (se ndfr.). — Yngst var Helligaandsklosteret.
Oprindelig var det kun en borgerlig Hospitalsstiftelse som de smaa
Helliggesthuse, der fandtes i adskillige Købstæder. Det nævnes første Gang 1417, men er
vistnok en Del ældre (en Peder Nielsen Galde, nævnt 1400 som „Forstander i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
