- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
815

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Randers“, har mulig hørt hjemme her). Til Hospitalet var der som sædvanlig knyttet
et lille Helligaandskapei. Skønt Stiftelsen flere Gange støttedes med Afladsbreve og
af Omegnens Adel med Gaver af Jordegods, vedblev den sikkert at være ringe,
indtil den senest 1489 omdannedes til et Hospitalskloster med Helligaandsklosteret i Rom
som Moderstiftelse. Saa kom især under dets to første Priorer, Jens Mathiesen
og Laurids Nielsen, dets Glansperiode. Kong Hans skænkede Klosteret St. Mortens
Kirke i R. mod, at der her skulde holdes en ugtl. Messe for hans og hans
Slægtninges Sjæle, og fra nu af blev St. Mortens Kirke Klosterets egentlige Kirke, om
den end ved Siden af synes vedblivende at have været Sognekirke; ved denne
Anledn. undergik den en hel Ombygning (se S. 790). Blandt de Gaver, Klosteret modtog
omkring 1500, nævnes flg.: 1496 skænkede Sognepræsten i Gimming det en
Fiskegaard m. m. ved Randers Bro, og s. Aar fik det af Axel Lagesen Brock til
Clausholm nogle Gaarde i Hammelev og Laen samt en Fiskegaard; 1500 gav Jens Nielsen
(Munk) til Restrup det noget Gods i Lyngaa, 1510 Tyge Jensen Seefeld af Dalsgd.
en Gaard i Troelstrup, Rinds Hrd., og 1515 Aarhuskanniken Jens Eriksen en Gaard
i Voldby, Gjern Hrd. I og ved Randers fik det desuden flere Abildgaarde, Haver
og Jorder, „Priorgaarden“ m. m.; 1250 omtales, at det havde 3 Kalkovne ved
Mariager Fjord. Reformationsrøret og andet gjorde dog Ende paa denne Stortid, og den
sidste halve Snes Aar af Klostrets Bestaaen var en fortsat Nedgang. Da Chr. II
1522 forlangte en stor Skatteydelse af Gejstligheden, erklærede Klosteret, at det
havde en Gæld paa 3000 Mark; 1527 maatte det sælge flere Ejendomme, deribl. det
ovenn. Helligaandskapel, der efter Reformen ved 1489 vist var blevet overflødigt.
Fr. I lod 1530 foretage de første Skridt til dets Ophævelse som Kloster, og 1532
var det som alm. Fattig- og Sygehus underlagt verdsl. Øvrighed, idet
Forstanderen da forpligtedes til at gøre Mogens Gøye og Borgmester og Raad i R.
Regnskab vedr. Lemmernes Underhold. Endelig ophævedes det helt 1541, og dets Gods
overdroges Aarhus Hospital, hvortil ogsaa Lemmerne førtes; men som nævnt S. 799
blev noget af Godset atter frataget Aarhushospitalet, da det nye Hospital i Randers
stiftedes 1558. Helligaandsklosteret har ligget noget N. for St. Mortens Kirke.
Hvornaar Bygningerne ere nedrevne, vides ikke, mulig ved 1550; det S. 798 omtalte
„Helligaandshus“ menes dog at være en Rest, men herom er der i de seneste Aar
rejst Tvivl. St. Mortens Kirke staar derimod endnu som Sognekirke. (Se Artikler af
J. O. Andersen, N. H. Bay, C. Neergaard og G. Stemann, i Kirkehist. Saml.
4. R. I S. 74 og 764, 4. R. II S. 180, 4. R. V S. 68, 355 og 481, og 4. R. VI S.
1, 294 og 809) [1]. — Desuden hørte til R. i Middelalderen en St. Jørgens Gaard
for spedalske (se under Vorup S., Galten Hrd.).

Foruden St. Mortens Kirke, Vor Frue Kirke og Graabrødrekirken (se ndfr.) havde
Randers i Middelalderen endnu 3 Kirker. Paa Raadhustorvets Nordside laa St. Peders
Kirke
, opf. i den tidligere Middelalder af Kamp og Mursten, med to eller tre Skibe
og et vistnok senere tilbygget Taarn (den nævnes 1455); af den sidste kat.
Aarhusbisp Ove Bille blev den overladt Borgerne i R., stadf. af Chr. III 1535; den er
vistnok snart efter bleven nedbrudt; men Taarnet, som Byen brugte som Klokketaarn,
og som 1687 fik et nyt Spir, stod indtil 1795 (en Granitdøbefont som før stod paa
Holmsgd. ved R., var maaske herfra). Af Kirken staar dog endnu et Murparti. Mellem
Middelgade og Brødregades sydl. Del laa St. Clemens Kirke (nævnt 1403); 1532
fik Henning Baltersen Præsentats paa Kirken, men 24/10 1540 tillod Kongen Borgerne
i R. „at nedbryde den og Kirkegaarden og dermed bygge og holde de andre to
Sognekirker ved Magt“; Taarnet skulde dog blive staaende. Ved Byens Brand 1671
ødelagdes Spiret, hvorefter Taarnet forfaldt og nedbrødes mellem 1724 og 1736.
Taarngaden har Navn efter dette Taarn. I Ejendommen Matr. Nr. 300 paa
Middelgade staar som Rest af Kirken et større Parti af røde Munkesten i Munkeskifte med
Granitkvadre forneden. Paa St. Laurentii Bakke (se S. 796) laa St. Laurentii Kirke
(nævnt 1483); samtidig med St. Peders Kirke overlod Ove Bille den til Borgerne,
kgl. stadf. 1535; men 7/6 1529 havde Kongen dog alt givet sin Tilladelse til, at den
maatte nedbrydes og Sognefolket søge Helligaandskirken; kort efter er den sikkert
forsvunden. Omtr. 1650 lod Borgmester Jesper Lauritzen paa Kirkebakken opføre
et Kapel (nedblæst 1718, men genopf.), hvori han stiftede en Lørdagsprædiken,
som varede til 1730, hvorefter Bygningen brugtes til at holde Ligprædiken i, indtil
den solgtes 1771. Om et St. Hans Kapel se under Vorup Sogn, Galten Hrd. —
Af Gilder omtales foruden det ovenn. St. Barbara Gilde, der havde Medlemmer af


[1] At der, som før antaget, ogsaa skulde have været et 4. Kloster, for Dominikanermunke, er
en Misforstaaelse; den „Sortebroder Aron fra Randers“, som med andre Dominikanere 1246
sendtes til Lifland, opholdt sig kun i R. som Terminsbroder (fra Sortebrodreklostret i Viborg?)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free