Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forfølge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 209
i sæng), for(d)e seg, (gl. n. fordast);
ræke(e) seg til, spilte a’ stad. Jfr. Ve
give; gorfbinbe, Liste sig bort. Pakke sig.
Forfølge (t. verfolgen), ior-fvlgie (-^de).
ælte, e (-e), ræke, e (rak — rZeke’): »r.
bjernen* ; fare etter : »eg tykkjer, det f^r
etter meg", o: den Tanke el. pinlige
Erindring forf. mig. Jfr. Jage.
Forftlgelfe (t. Verfolgung), ælting(e), f.,
jakter, m., jag, n. Bed F
. indhente,
*jage op. Jfr. Jagen.
Forfølger (Plageaand, t. Verfolger), ut
sending, m., avinds-man. Jfr. Plage
aand.
Forfyre (t. verfuhren), for-føre (-de), vild
f«re (Fr. H.), dåre(ar), lokke(ar), støre
(-de; stære, stere, styre), forlede. »Selv
de udvalgte skulde vildføres, hvis« osv.
ve) sterde meg til det.
Forserer (t. Verfiihrer), lokke-fugl, m.
(farlig, snedig til at forlokke), lokkar, m.
Forgabe fig i (t. stch vergaffen), bli in
tagen i (?). Forgebet, *forstirt, *for
dina(6), o: forundret; *forbisna(d), fåtid
(gl. n. fati6r), *av^2pa’. Jfr. For
undret.
Forgudelse, «^’t-f^sne, f. (i’). Jfr. For
undring.
Forgangenhed (t. Vergangenheit), fortiden ?
*f«T i ti(d)er.
Forgaa (t. bergeren), gå ut, ut-gå (et ut
gåt vækstliv, Asbj .), *for-gangast, *gange
til, *verte op-i inkje ; blive (i el-vi osv.),
bli borte, gå for det. Jfr. og Om
komme.
Forgaars (i), fer’-dags(y), *førre dagjen,
før’-d. Jfr. *førre Kvsel<len, *fVr’-kvZel6s,
o: iF
. aftes. Mk. *i -nat, o: Nat
til i F.; i f»l>inor^on, o: i F.s Morgen;
fer’-aftan (før-æfta), 3: i F.s Eftermid»
dag. Mk. og *i før’-åre (ncrstsidste Aar),
*i f»r-års. Dertil *f.-ko(r)n, *-avlen.
JSforgemaf (t. SJorgemadj), forværelse, -stue,
-sal.
Forgifte (t. vergiften), ejtre(ar), *forgifte.
Fsrgive (give formeget, f. E. af Snak),
*forgive; (ved Gift), *ejtre, •forgifte
(ikke forgive i *) ; (give feil, f. E. Kort),
*forgive.
JJorgjette (efter t. bergeren), glejme (-de),
glemme.
F»rgj«ldet (efter t. verschuldet?). *gjæld
bunden, *skuld-b., *skuldog.
Forgjeengelig (t. verganglich), *snar-gjængd
(3: som snart går), *kvætv, *kværven,
*kværvsam (som snart *kværver), *kort
varo^, *skr^’p (skryv), skr/pleg. Gl. n.
skrjtipr, sv. * skryp (skrup).
Forgjcrnger (t. Vorganger), *f«re-gangar,
f.-man(y), fram -fare, m. Sy. fore
gångare.
Forgjoeves (t. vergebens), uten nytte, *til
få-nyttes, ’"til ugagns, *fåfængt, til (i)
må-få (mk. måfå-arbejd, -rejse); *i mist
(’"sla i m., i m.), *i fa-fængen, *til få
fængs.
%OVQiøtt, *forgjære(e). Se Forhexe. For»
gjort (forhexet), *for-gjord.
Forgjyrelfe, gjærd, f., gjærning. Jfr. .est
gjærnings vérc, »ejt trol-vér«. Jfr.
Hexeri.
Forglasfe (t. verglasen. gjøre til Glas el.
glasagtig Materie), *glase (ikke ,55», da
*Zlas, glaset har lang a). blazere sma
ker av t. glasiren.
Forglemme, glemme, gl«jme (av). For
glemmes, *verte av^l^in6. Forglemt,
*av-gl«jmd ; (gaaet af Brug), *av-lagd,
*ned-lagd ; forældet, *komen i glejme
boki.
Forglemmelse, glemsel, *gl«jming, *»v»3.,
glejmske, f., van-minne, n.
Fsrglemmigei (Myosotis arvensis), minne
blom (»?«), mari-auge, vesle-blom, tra(d)
-b. T. Vergitzmeinnicht.
Forgnave, branke, ar. Forgnavet, *bran
kot. Jfr. Gnave, Gnide, Skrubbe. Jfr.
og Forstidt.
Forgnide (stade Huden), snage, ar. Jfr.
Forgnave.
Forgnidning af Huden, sna’^, n.
Forgodtbesindende, se Godtbefindende.
Forgrene flg, *grejne seg (ar), grene sig
(R. Nielsen), *grejnast, *dejIdast, kluf
tast (3: llpfte sig). Forgrenet, ut-grej
na(d), av-g. Lm.
Forgrening, grejn, f., grejning, f., ut
grening (Aftenbl.), avgren el. avgrening.
(Arm af Flod, Fjord, Fjeldryg), grejn,
m- Fslge alle F., f. alle grejnar.
fforgribe sig (gribe feil), *for-gripe seg;
(forse ftg), *gjære seg ufrels, *skjæmme
hænderne sine, *forgripe seg.
Forgroedt, *for-gråt’ (gråte — gråt, har
gråt), *ut-gråten. Om dette for- se
«For".
Forgude (t. bergottern), g«re til avgud,
avgude (Lm.); jfr. sv. afguda; dyrke,
tilbede, guddommelig-gjære. Lm.
Forgudelse (t. Vergstterung), avguding,
Lm. (jfr. Forgude), tilbedelse, dyrkelse,
d. av, avguds-d. med, *dyrkna’, herlig
g»relse. Jfr. Lutherdyrkelse, St. Sarens
d. (S. Kierkegaards) (E. Begh), Napo
leons-d. (-»kultus«), d. e. «forgudelse* av
L., Kierk., Napol., avgud»eri« med dem.
(Endelsen »eri« er tysk-latinsk-græsk).
Forgylde (t. bergolben), *gylle, gul-lægge
(H. D.). Gl. n. gylla, gull-leggja.
3rorgty(bntng, *gyliing.
gorg^lber, *gyllar.
ber^afet), hatet, illelikt, *hatande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
