Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hassel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hassel — Havareret.
294
hæspe(ar), vinde (-vat1 «vinde op ej
NX3pe«, »v. utav 3nZel6a». H. noget af
(ramse ensformig op), *hæspe.
Hllssel, *hasl (hatl). Gl. N. hasl. Sv.
hassel.
fiO§felß«aitb, *hasle-band.
fiaSfeltittff, hasle-run’, IN.
Hasselknop (-rakle), hasle-komar(u), m. Jfr.
nate-vise, m., o: Hunblomsten.
Hassellund, hasle-holt, n.
Hasselnsd, fulbmoben (meb gulbrun Farve),
gul-tening(i), in.
ta§fet))rl)gl, hasle-fejt, m. (i spek).
Hasselfkov, *hasle-skog, *nate-s., o : Wdde
flot»,
fiagfefffltb, -spire, nasle-rNnnlNF(e), m.
éoéfeltræer: Lund af H., hasle-holt, n.
Hast, hast, f., furing, f., fu’r, m., fåk(o),
n. (av ljuke), fart ( unorff Ord"), skun
ding, f., fikt, f., k^st, m., rip’, in. Jfr.
sCrai3l^eb. <BtOvfø. f brå-hast, f., *bræn-h.,
bråvending, f., dreve, f. (i). Jfr. rive
(-re^v): »R. op døri«, o: allbne D. i
Hast. »R. folk op or svævnen*. »R.
hungren av seg«. »R. frå seg«, o: jaske,
gjFre fcerdig ien H. »R. i seg«, d:
sluge. Mk. og : »Han gjek, som han
skulde gange med gidder». 93cgt)JtbC
paa med stor fø., *trive til. Fare iHu
os H., *fare i iykt (Luft) °s sky- F?re
offteb i fø., hamse, ar. Have H. (Ircetoe
Styndsomhed), haste, ar. Have nogen H.,
små-skunde seg. Klcede sig ien fø.,
hæmse (hamse) seg til, n. på seg. Pynte
el. ruste fig i H., snærte(e) seg til.
Samle i H., hæmse(ar), *rive, *maske
idop. »Me få nZeinze in’ n»)et, fer’
regnet kjæmc Bestutning fattet i H.,
hast-råd, f. Som har fø., *brå, *brå
huga’. Jfr. Skynding, Fart.
Haste, haste(ar), skunde seg, røkje seg (-te),
rade seg, være *rad, fike pa (ar), kviste
(kvaste, koste, oo; sy. qvista), jfr. kjejre
på; *snarpe seg, tævle(e), ar; fore(ar),
forte(ar), f. seg (av *fo’r, snar, gl. n.
foråa, o: paafiynde), anne(ar), a. seg, a.
på (eM), Lnu^^e seglar), *snegge (seg?
si færd?), snare på (-de), svinte seg,
spepe(i), ar (jfr. Ile), feme seg (i), rippe
(ar), kile på (ar), klæmbe pa (-de), kjage
(ar), ånøjte (-te), stynde Plla. Jfr. Rappe
fig, Rende, Lf>be. Hastende, femen, i.
£nftfærbtg (som har Hast), får(o), *framfus.
Gl. n. forr.
Hastig, brå (»d’er b. barnehug«) ; (plubfe*
lig), *hastig, *brå (jfr. b.-sinne, n.);
(om en Bevagelse), brå (b.-sving), *tvær
(»e^ t. vending», t.-kaste, t.-snu, -stadne ;
BV. tvår) ; (styndsom), brå- skundsam ;
(ilfinbet), brå-huga1, *brå-lynd, «hastig,
hastmodig. jfr. Hurtig, Pludselig, II-
fcerbtg, Slfmbet, Hastig, Dpßrufenbe.
Iderft hastig, "^bræn-snøg’. fø. $øb, brå
daude, m. Mk. b.-eld, m., *brå-fal’, n.;
*d.-fe^, d.-sN^en(e), d.-fZen^en el. fængd,
o : som man kan faa i en Hast, b.-fljuge,
b.-før (raff), b.-gjængd, b.-gjærast, mobne
hastig, -nest, -hippen, o : meget nysgjer
rig, -nete(i’), -komen, -kulde.
fafttgljeb, bråe, in., brålejk, m.
Hastmodig («let til SSrebe"), *hastmodig,
*hastig, *tintren; (utllalmodlg), *brå-hu
gad, b.-lynd, *brå, *skjot-lynd. Jfr.
Hidsig, Heftig, Vredladen, Opbrusende,
Ilsindet. fø. Pers., fyk-op, m.; (h. og
streng P
.), hasse, in. Han er meget h.,
«han er ikkje lang å tej(g)je«; »han er
ikke lang under augomc.
Hastmodighed, brå-læte, n.
Hastvoerk, hastvætk, n. Han har meget
fø., «han fær(e) som ejn føjk«, el. »som
han hadde stålet(o) både båt og fore*
(o : Ladning), el. »som han hadde faret
etter nær-kone«; som ejn snælde-rennel,
o: Rokketrindse. Pers., som jcevnlig
har fø., *ejn triv-til (el. triv-ti, o : triv
uti).
foftøcerféorfceibe, brågjort værk. Asbj.
at\ hat’ m.; (brebfftygget), *sol-hat; (lav
el. Üben), hatte-kå’t, m. (kaat, «egentl.
Knort el. Knude?"). H. som gijsfr usyn
lig, *hulder-hat, *dværg-h. Jfr. gl. n.
hulinshjalmr.
$>atteblof, hatte-stabbe, m.
©Ottefttt, hatte-tov(oo), n.
Hattepuld, hatte-kol’, m., -kop’, m. Sv.
hattkull.
Hatteskygge, hatte-bejt, f., h.-bråt(o), n.
Hausse og Baisse, (børs-prisernes) stig
(n)ing og fal’.
Hautrelief, stærk højning el. utrunding,
o : med stærkeste uthævelse fra grun-flaten
(om billedværk av marmor, malm, træ),
stærkere æn Demi- og Vasrelief. Jfr.
Konvex.
Hav, hav, n. ; også *blåmyra, *stor(e)myra
(sjå ut på storemyri, o : reise, fare ub
paa Havet); (i Sp?g), hyse-bygda (O.
Vig) ; jfr. *fiske-bygda, o : Våndet, Havet.
©tcebne ab paa fø., *halde til havs.
Ind fra fø—t, *utan av el. u.-or. Utan
med strandi, o : inb fra Havet langs
Stranden. Klar over fø—t (om 2uften)
*hav-klår. Havets JBttJlb, hav-botn, IN.
føt>\tt)tlftvpmifø—t, hav-svælg, m., ma’l
straum, m. Jfr. 3Jtalftrøm.
Hav-, inar-. Jfr. SF-. Marlauk, m., 6:
§ai)bænbel (Zostera); mar-mæle, m.,
§abmanb.
fot>.2l6orre, jfr. SRøbfifl.
Havareret, s^-slået (H. D.), sjeskade-lidt.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
