Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kogger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kogger — Kold. 399
Nogger (n. f. Koker), kolv-hus? I likhet
med nåle-, brille-hus. Jfr. goberal.
gjøgle, jfr. Kongle.
Rogle, ot (t. gau(c)keln, jfr. Gjøgle, Gjøgle-),
kokle(u’), o: øbe ©ignefunfter. Jfr.
§er,e, ©igne. Dv. kokling(u’).
Kogle», Kogler, -eri, se ©jøglen osv.
KogNllk, (fransk) drue-brænnevin.
Kognat (o : nedstammende fra En med Kvm
der fom 3JieHetnleb), kvinne- el. mors
ætling, mor-frænde (jfr. 2lgnat), møderne
frænde (H. D., Molb.), frænde på mo’r
siden. I * (fl.) mor-folk, mor-æt, f.
(mors-æt), *skylding på morsida.
iiogitatioit, mor-skyldskap, s. på mødrene
(-side). Cognatio spiritualis, dåpsskyld
skap el. -frændskap.
Sogttotiff, på mors- el. kvinne- (el. spinne
siden, -linjen.
Kogning (at koge), såde(o), IN., såd(o), n.
(«gryta er nær ved såden«, d: nær Ved
at ftybe); (3ftablaiming), søj(d)ning, f.,
sådning(o), f. (Saameget fom koges paa
en Gang), kokning, f., sådning(o), f.,
koke, f. »Ej kokning fisk«, = ejn koke
fisk, m. Hus til K. el. Madlavning,
mat-ståve(o), f. Forsynet til ett K.,
Ilvkef^l. Oploert til el. pvet i K. (til
at koge), *koke-før.
Kognition, kunskap ; undersøkelse, gransk
(n)in^.
K«hort(e) (eg. ’/,o Legion), (ens) tilhængere ;
se og ©ioeng.
KoHwrent, sammen-hængende.
Kshoerents, Kohcesion, sammenhæng; sam
hald.
Kohcrrere, hænge sammen.
KoHoeres, med-arving.
Koie, skips-sæng, baus, m., [koje, f.
Holl. kooi.
&Oincibetlt, sammen-fallende (med fælles
tid, sted), sam-møtende ?
&øittcibettt3, sammen-fal, (sam-)møte. K.-
Pnntt, fælles-punkt (p., som flere f. e.
arter har tilfælles og som utgør deres
slægtsbegrep), fellesskap. Mk. sam
høve, n., sæmje, f.
Koincidere, møtes.
Koinspektion, med-opsyn, -tilsyn.
Koitus, sam-leje.
Kok, *kok’, *kokar, *sjodar.
Kokarde (af cocq, Hane, altfaa er vel
ment Hanekam), hue-kam (H. P
. S.);
hatte-*lykkje (-»sløjfe«, tysk) el. -rose?
Kokafe, ruge, f., lure, f. (ku-r., ku-1.),
*rygje, f. (jfr. gl. n. hrygja, o: O^b^nfle),
ræpe, f. (3v. * rapa), ru’s, f. (zv. * rus,
ko-r.).
Kokes, svovl-fri kul; kraft-kul, H. P
. S.
Stfitet, hølsam, hog-smikjen (Lm.), kæl
«jet (»forsåvidt koketteriet udføres med
øjnene«). H. D. ; jfr. *smejksam -, *gute
kjær; ( i en tyøiere Grad"), *gute-galen.
Kokette, hug-snikje, f. (Lm.), kæl-øje (H.
P
. S.). Mk. gjølar, flågs(o), f., gute-f.
Se Flane.
Kokettere, hug-snikje (Lm.), smiske (Molb )
og tiske; smejkje (-te), o: «gjtøre sig
behaget.", flikre føre (ar, v); flågse(o),
ar, fjålle(ar), *gjøle (-te), *høle (-te)
(med, føre, y) (Lm.), gole(ar), *skape seg
føre, gøre sig til for; kæl-øje (H. P. S.).
Jfr. Lefle, Nole, Flane. .Prindsessen
tiskede og smiskede for Gutten». Asbj.
K. med noget, stille til skue, gøre siss^
til av, *gilde seg av. Jfr. Indsmigre,
Smigre, Bryste fig.
Kokettert (Behagesyge), kæløjethet (H. P
.
S.), tække-syke (Folketid.). Mk. høling^
f.^ gjøling, f.; høl-ord, n. Jfr. Lesteri.
SrtltpW, =føne,*kokke,*rejd-deje; *kokke
taus, *-pike. »D’er klen rej(d)deje, som
svælter seg sjøl(v)«.
JSofleore (Cochlearia offidnalis), *kokleare,
*spon-urt.
Koklokke, bjælle, f., dingle, f. (dingk
Nedenæs).
&øtøtt, silke-hus (Molb.), spinne-ham (H^
D., Meyer).
Kokopper, *ku-pokker, -boler, -kveiser,.
*på-sætte-påka(r).
Kolbe, 1. (liben ©to!), kolv, m. Tromme-,
børse-k. 2. (Destiller-K.), dråpler-glas ?
Jfr. Destillere.
Kolbytte: siaa K. (ftøbe el. ftøbe K.), *stuPe
kråke, stupe hau-kråke (B. B.), *stupe
hau’e-stup (o : hoved-st.), støjte stål-hu^)^
*stumpe stærte, *stumpe gump. Sv.
stupa kullbytta. Gl. n. kollr, HoVed^
og byta, stifte el. si. op og ned.
Kold, *kald; *kald-kjølen (luft), -snækjen;
(übeltagenbe ; stolt): *kort, jfr. *kortsva
ren. K., gattf!e (afkj^let), *ut-kald, *ut
kolnad(oo); (k., meget, yderlig, om Luf
ten), *smæl’-kald (sv. smållkall), *styg’-k.,
*gnister-k., *gnistrande k. Dv. gnister
kulde, m., 3: klingende K., = gnal’
frost, n. »D’er så kaldt, at det smæl
i væggjom*. Noget k., *kaldsleg, kald
voren. K. blive (om Mad, Drikke), rene
(ar), kolne(oo), ar, kaldne. Lybe følbt"
ned af Ryggen, resne(i): r. ne1 øve’(y)
ejn. Jfr. Gyse og Rystelfe. Koldt ryge.
kald-rjuke (— rauk). K. fwile, *kald
smile, -flire (-te.) K. S«il, kald-flir,
m. Kold Damp, kald-moe, m., frost
røjk, m., f.-gåve(o), f., -gub’, f. K7
Gysen, kald-hjælm, m., kalde-flage, f.
kald-tokke, m., kjælde, f., kjøl, m. K.
Latter, kalde-låt’, m.; jfr. kald-flir, m.
K. 2ttft^r?wnittg, kald-snoe, f. K. Om
flaø, kalde-ba’k, n. K-Sved, kald-svejte, m^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
