Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Magus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magus — Mala-fide. 485
Ulaguå, se 2Rag(i)ev.
Mai (Foraarslpv), ny-lsv (O. V.), ny
vakster. O. V. M. Maaned, blomster
måned.
Mlliden-speech, eg. jomfru-tale, sverme- el.
pr&ve-stykke (i veltalenhet, i parlementet).
Maie (üb), jfr. Udmaie, Udstaffere.
Uain, hånd. M, morte (manus mortua),
uavhændelig grun-ejendom, evig stiftelse.
Waintien, opret-håldelse, hævdelse, hånd
hævelse.
Maire (Mayor), borg- el. borge-mesler
(Molb.), borg-mester (H. D.), byfoged.
Borg- el. borgemester = den, som råder
i borgen, d. e. i byen, ær vel rettere
æn borgermester, som man siden har
rettet ordet til, — efter t. Burgermeister.
ÉØlciitre, herre; mester; lærer. M. de
plaisir ( Muntrations"raad), morskaps
råd. H. D. M. en chaire, mester av
stolen (blandt frimurere). M. és arts,
«magister*, mester i de frie kunster.
Maitresse (eg. Herfler- el. Herre-inde),
frue; herskap; ejerinne; kæreste, elsker
inne; frille. Meyer.
Majeftcrt (før Naade"), h©jhet, kongel,
h.; glans, storhet, Ilon^eli^liet ? li^
vZelde el. .vseldi^liet (H. P
. S.), KH
magt, -inZe^ti^liet (I^Iold.); druind, n.,
drusk(u’), f. (1.M.), håglejk (1.m.). M.
(paatagen), dramb, n. og drust, f. Lm.
»Fare med dramb og drust*. —s £$føt=
brydelfe, højhets-brøde, høgbråt(o). Lm.
Majeftcetifk, køjtidelig, *drusteleg (1.M.),
ophøjet, stor, storslagen, herlig, konge
lig, kejserlig. «Kongelig ro« (Fr. Bfd.),
o: majest. ro. Jfr. Prcegtig; Ypperlig,
Pragt-.
Major domus, jfr. riks-»hovmester«, hus
mester (? H. Ibs.), drost, riks-d., drot
sæte (6r6ttseti, jfr. vårt Marskalk» ; jfr.
(bibelens) hus-foged (hos enskilt [privat]
man). H. P
. S. : nu3-nokmester, hus
forstander, hus-fører.
]Æajora VOta, »stemme-«flerhet, røst-fl. ?
’3)j:ajorat, første-fødsels-ret(førstefød[t]s-r.?),
jfr. a3Nte3-ret?; (et) s3Zete? o: åsætes
eiendom (som altid går i arv til den
ældste i familien).
IslaiOt*étl’ (annus), myndig.
Majoritet, flerhet, flertal, overtal, over
mængde, « ver(y)-mængd(y - e) (Lm.), mots.
under-mængd (Lm,); overvægt. Jfr. Mi^
noritet. M—styranni, flertals-vælde.
«. v.
Majuslel-Skrift, Majufller, Ltore (t^K-)
Makadamisere (en Vei), sma-Btene? o:
sætte med pukket sten ; skærve-lægge
(H. D.). Har støtte i sv. * (skarv —
stenres), men næppe i vårt *.
maM, se Makula.
Makination(er), list, f., kne’p(i’), n., til
stelling, f., kunster, fante-læte, n., *kro
kar, m. pl., lilolc-ve^ei ; på-fund. Jfr.
Rcenker, Intriger.
Makinator, ræv, m., fuling, m., fn’l-igel,
m. Jfr. Rcenkesmed.
Makinere ( smide Rcenker"), spike på (ar?),
stile på (ar), stelle til, fare med kne’p,
bruke krokar. Jfr. Rcenker.
Matke (efter t. movert), blande, rore sam
men, mængje(e).
Makker (n. s. Makker, o: Sftil-Fcrlle, o:
som de Spillere, der holde sammen mod
de øvrige"), med-spiller? sam-s. ? (inot3at
uiat-zpiller, *mot-man). (Daarlig M.),
*stakar, rniB-inZenne, n., *u-mænne, van
mænhe, skit-mænne, fla’k, n., fla’s, n.,
rating, m., rate-man, *skarv. Jfr. Piall,
Daarlig Karl. Jfr. Person, uduelig,
uvcerdig. Også Stakkel.
Makkerskab, fællesskap, *lag, satnmen-spil,
sam-spil?
Makrel, makrel(ee), m. Efter holl. makreel.
Eng. mackarel. M., liden (Smaa-M.),
gjejr, m., pir, ni., spir, m. M., ør,
ftØtfte Slags, stok’-ål, NI., stokke-makrel.
Mk. makrel-størje, o : Tunfisk.
Makrobiere, længe-levende, *lang-livad.
Makrobiotik, helse-lære, 2sundhets«lære(om,
hvorledes man skal bli gammel).
Makrokosmos, al-ver6en, ver6enB-dvgnin
gen. Jfr. Mikrokosmos.
Makrologi, tøv, va’s, n., vasing, f., skravl,
n., lua’3, n., masing, f., *r#ding, *søgjing,
seg, n., ording, f. Jfr. Vaas, Snak,
Drbg^bert, Ordbram.
Makron, mandel-skive, -kake.
Makula, flæk; skam-f.; lyte, n., skjæmsle,
f., skjæmd, f.
Makulatur, palc-papir, lU3k-p. (O. V.),
raske-papir (H. Brun), surke-p. el. klak-p. ?
(Klak\ m., mal, liden Klat el. Klump.
Lurk?, 1., Urenhed, Smuds).
Makulere, flække (sætte flæk på), søle til,
*klakke. M— *skjæmd, *ut-s., *sulkad.
Jfr. Tilsple, Besudle, Smudse.
Makulering, tilseiing, sulking? Efter
*sulke.
3RafDCer! (Makken), dårligtgods, skrap, n.,
rask, n., skarv, n., tufs, n., fæs, n., f.
værk, n. Jfr. Fusk.
Mal-adresse, uhændighet?, uhjælpelighet?
(frasar »be«), uhaghet. Efter *uhændig,
*uhag.
Mal-adroit, *uhændig, *uhag, *tre-hændt,
*tufsen, *hand-fallen, *rådlaus, bak-vendt,
på tværke. M. Pers., *tre-kniv, *tre
næving, -næve(e), m. Jfr. Keitet, Klvdset.
Mala-fide, uærlig, i ond mening ; i ond tro.
Aftenbl. Jfr. Fides.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
