Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rolige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rolige Rose 671
3Kibttat§tib); tryg’, *otte-laus, *i ma’k
(»være, sitje, stå i m.«); (om Luft, Sp),
*spa’k, spak-fængd, spakleg (o : Nogen
lunde r.); (taalmobig), *nådig; jfr. unå
dig, o: stFiende, som Barn. R. (stille),
aldeles, *kn’l.stil’, «kurende stil. R.
Sted i e» Strym, *lone, f. R. Stund
efter en Iling el. Stormbyge, ophald,
n. Jfr. *ophaldigt(u) el. opljost ver.
R. Sett, *ma’ks ve’r. ©jøre r., *stille,
*kurre, *roe. Jfr. og Pacificere. R.
holde fig (of Sygdom el. Udmatt.), *kure.
Som ligger r. (el. lcenge), *kur-lægen
(e’). R. siddende, kur’-sæten(e). Han
kan aldrig sidde r., jfr. han hæve kvik
sølv i ZZeten^e). Boer r. ! *vær i fred,
halt f. !
SRfltige (Ewald), *roe, *stille(-te).
JRottgen (uden Frygt), *u-fæles, ottelaust.
Jfr. Uforsagt.
Rolighed (Stilhed), kjerre, f. (kjer’ [m.?]),
1aFn(o), f., løgne, f., du’s, n., *roleg
hejt; nåd, f. (?). Jfr. u-nå(d), o: Uorden,
Uvcesen. Gl. n. nag (nådir, fl.), o: Ro;
nååulegr, o: fredelig. Til R. bringe,
kJOTre(ar), kurre(ar). Jfr. Pacificere.
Rolle (l. rotula, libet Hjul), eg. rul’, sam
menrullet papir ; personlighet, person (i
skuespil, — ordene utdragen, særskilt ut
skreven av det hele arbejd) ; påtagen
personlighet. 2. (noget Sammenrullet),
krul’, m. (næver-k., papir-k.). — Mk. og
rulle, f., o: Rulle, Liste.
Rolling, jfr. ung-bam, n. ; ( mange Ste
der"), unge-darn, n., *rejve-barn, rejvling,
m. R—Vr små-barn. O. V. Jfr. Patte
barn, Spcrdbarn.
Rom (sDri!), rom, n. (m.). Udledes af et
indisk roma, 2: Vand".
Roman, hejmlejse, f. Mk. lyve-(lyge-)
saga. Gl. n. lygisaga. Jfr. Historie.
RomaNllgtig, æventyrlig, usansynlig, over-
dreven.
Romance, saga-kvad, -kvæde, -viser?. (for
tællende sang-digt, historisk vise, kortere
æn »epos<r, ofte av klagende, rørende
inhåld) ; ridder-kvad (Folkeven.) , -vise,
kæmpe-vise ; liZerlignet3’vise.
IRomamsme, eg. romerskhet, romerdømme?;
pavelighet, papisme, romersk tro og grun
sætninger.
Romanomani, roman-syke (overdreven lyst
til roman-læsning). Meyer.
Romansk, efter-romersk , ny-romersk, ny
latinsk (folkeslag, bokmål).
Romantiker, efter-romer, ny-europæer (skald
i den efterklassiske, «middelalderske, ny
europæiske ånd og »smak«.
Romantisk, æventyrlig, over-spænt, opskruet;
overjordisk, *bisneleg, 3: vidunderlig,
dr^inme-, hildrings- (o: fata-morgansk) ;
malerisk, yndig. Se og Fortrylle, Hen
rykke.
Rombe (3i^=), skæv-rtite el. -tavle? skak’-r.?
sned(i)-r. ? (Rute = firkant). At romben
ær en likesidet skæv-rute, tarv næppe
uttrykkelig siges, når romboiden kalles
(skæv) langrute og således ved tillægget
»lang», 2: med to længre sider, skilles
fra den skæv-rute, som ikke har dette
tillæg.
JRoitttøoeber, «forskut* tærning el. skak-
tærning.
Romboide, skæv lang-firkant el. tavle,
skæv (skåk’) lang-rute? (Langrute =
rektangel).
Romer, *rommar (-mer). Mk. rommer-tal,
*rommersk.
Ronde, Runde, rund-gang, ring-g.; rund
dans ; (i hær-målet, Krigssproget), runde,
(Meyer), rund-gang (for at efterse »po
sterne«), rund-vakt. H. P
. S.
9iøttbere, g^re runden, g. rund-vakt; rund
gå (H. P
. S.); av-runde; ful’-ende, gi
enhet.
Roning, 5e Roen.
Ror, styre, n. Lystre Roret, styret.
Uden R., styre laus. Den nedre Del
af et R., Btvre-5o’p(oo), IN. Kant,
udvidet, oss Feie. Ull. Btvre-la3, n., 3tvre-
Ivkli^e, 1., Btvre-3pste(v), f.
Rorblad (Skiven i Roret), 3tvre, n., 3tyre
dlad, n. Hage iR. ( hvorved det fce
stes til Kjplen"), stvre-nake, in.
Rorbcenk, *ror-bænk, -krak’, m., tofte, f. ;
(med tilhørende 3lum og Aarer), røde,
n. — »Sitje i tofte med nikon», o: paa
samme Vcenk meb; *have toftelag med.
Rorstang, 3t7le-vzi(o), NI., ror-lcult, ru.
Rorstilk ( den bageste Ende af KMen i et
Fartj^i"), 3tslll(y), in. (3telk, Btiulk).
Ros’ ( forceldet", nu Hest), *hest, *«jk.
Dv. *rosse, rysse, *horse. Gl. n. hross,
hryssa. Jfr. Hoppe.
9io(e)§, ro’s, n. (og f.), sv. ros, n., god
læte, 1., *vel-1., *aver-1., lov, n., lov
ord skræp’, n. ; ords-auke, m. «Det er
gjort føre(y) ejn ordsauke», 0 : for at
Folk kan have noget mere at tale om,
flryde af". Begjwrlig efter R., *lov
låten. B!dfel med R., lov-møken(y). —
R., Hbeit (Mak, Sabel), van-ros, f. Jfr.
Übfcette paa. Dadle.
Oiøfaceet, rose-slag, (-»arter«).
Rosarium, rose-gård, -hage (ikke rosen-).
Rose, Rosa, *rose, f., ros, f. Sub rosa,
lønlig, under lire ajne. (I klostrenes
mat-rum, -stue, »konvent«-stue , var i
taket avbildet en rose i gips. Hvad som
blev sagt inellein kænninger og inviede
under rose-taket, skulde ikke komme vi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
