Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Røre ... - S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lisro — Sabæisrve.
682
*røre op, *gurme; (rode i en Masse),
sumle(ar), røre (»r. i hope), blænde,
mængje. Jfr. Blande. R. paa Foden,
le e på labben (lede). «Der var ikke et
af dem (de vonde Dyr), som leede paa
Labben en Gang«. Asbj. «*L’ee fin
grarne, 1. på fingr., 1. seg, 1. på seg».
R. sammen (jfr. Forville), *røre, vase
(ar), vave, ar (jfr. Vaase); *tville (o :
tvirle»?«, jfr. *tværel, e, tverel, o: Kjcerne
ftaU), »rive i hop, *røre i hop, *graute,
*kumle, *kykse; sumpe(ar), sumle(ar).
»Sumpe i hope. R. fattttttett i stor
Mlrngde, mølske, y. R. til (jfr. Vikle,
. Omvitle), *røjre, *røjrge. R. ved (be
røre), *ta(ke) på, *t. i, *kome åt, røjve
(-de), røre (-de); *håre (o : rpre faameget
som med et Håar). «Ose’ tole ikkje, at
Hn håra’ åt di«. R. til Taarer, grøte
(-te), *Icl»k^e. Gl. n. græta. «Han
taiade så, at han grøtte de^le ålmugen».
R. Tromme, slå tr. R?res i Tindet,
kløkke (— klåk, h. klakke’, o), *kløk
kjast, *myklast, *rennast, *mjukne ; *då
seg, *dåst (då-ast), o. rplres til Med
lidenhet». £et at ryre, *blaut, b.-hjar
tad, *kløkken, kløksam; (følfom), hjarte
mjuk. Oiørt Of Slag, *nåmen. diøvtnbt
(gri&enbe), *rørande; (som bæHer Vemod,
iscer om Sang el. Toner). ved-kjømeleg.
Gl. n. kornast vi3r, rpres.
9?prc, en, gjørme (gy-), f., mørje(y), f.,
mårke(o), m., mejsk, m.; (bløb Masse),
• surpe (sørpe), f. ; (Blanding, Deig), mauk,
n., mang, n. (mang); (Uorden, Forvir
ring, Forvikling), *røre, f., kjøre, f.
(møse-, y, prim-kj.), u-kjøre, f., sumpe,
f., susle, f., kuml, n., Kumse, f., kusme,
f. *Det kom i kumse*. Jfr. jjorturring;
Masse.
«Rjjrclfc (Sebcegelfe), rørsle, f., *le(d)ing(i),
f.; (BerMelse), røjving, f.; (Fcerdsel),
førsle, f. Jfr. og Wre (at).
Rorestang, røre-stikke, f. R., som ligner
en Store, *ror. Jfr. *mejsk-ror. Se
Mcestestang.
gfijjrfurmtfl (jætmtij?), tånglen(o). Jfr,
Sangftilf.
Nprgrles (Plialaris arundinacea), røjr, f.:
(n.), røjr-gras. Sørensen : strandrør.
møviQ, *rørog; (rast), *flak’-før. Helf
om gamle Folk".
Rpring (Omvikling, iscer til Skibs), *røj
ring, f., røjrge, f.
Rerlig (bevcegelig), rørleg; (som man kan
XØTt ved), *rørande. R. Gods, laus
øjre, m. Mest almind. n. (neutr.), som
synes feilagtigt".
JRurftøf, røjr-stav, m.
Oiørtag (føatmtag), røjr-ta’k, n.
9tør»oe£t: Rod af en R., røjrWt, f.
Dtørceg, ægge-røre?
gfjpé(c), røjs, f. Sv. ros.
Nestat (Hermelin), *røjse-kat. Gl. n.
hreysikottr, lekat.
fHfift, *røst, *mål, *mæle. I sammensætn. :
*mælt, o: med 3fyzfft: høg-mælt, gran’-m.,
kring-m.
Ryste (Malm), *el6e malm, roste(?). ’lil
*roste, m., Masse af lernerts, som er
oplagt til Udbroending".
fftflti (eg. = anus), rauv, f. Finere : *sæte,
m., bakdel. Gl. n. rauf, et Hul’. Gl.
d. = Hul’.
Øtøbe, *røve, rane(ar), hærje(ar), *plundre;;
(bortføre), hærje(ar), *kværve (kongs
datteren ; dv. *inkværvd, o : bortført) =
*bergtake, *take i berg.
JRøttett, *røving, *hærjing.
Rstver, *røvar.
Røverbande, røvar-lag, n.
dlptitti, *ræning (eg. om ægsamling) (Lm.)T,
*røvarskap. Lm. Se Ran.
SJøberfjol), *skam-kaup, -*pris, *røve-kaup,,
*givar-kaup. Sv. rofvarkop.
Reverkule, -rede, røvar-bøle (Lm.), rænar
rejd, n. Lm. Til *ran, n., *rane (*ræne)
Rflverstot, lHverdorF. (Raubschlotz dli,
do 303, dar en 3NAt, dverken el
li,Hvelsiot, men I^,«verdol^).
8.
Sabbat, kvile-dag, m., *hejlag-d., oftere
*helg-d. ; lørdag.
©oftbottonere, =tortonere, lørdags-kristne
(? en del av gendøperne, som hellig
hålder lørdag i stedet for søndag).
Sabel (fr. sabre), sværd, n. (litet brukt);
jfr. kåre, m. Maaste rettere Kaarde?"
Sv.-* kåre.
Sabelregimente, sværd-vælde (H. D.), hær
vælde. H. D.
Sabcrisme, (ild- 03)
-dvlkeise. Sac-, 5« under Sak-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
