Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spole — Spot.
766
Spole, en, spole, m. (spol, spjole, spel).
Mk. spole-tre, -tejn, o: Ten at gjøte
Spoler over.
Spole, at, *spole (spøle, spjole).
Spolere (fordcerve, f. E. om Madvarer),
*skjæmme (ut), spille, skade, gøre skade
på, edelægge. ©poleret, *forsumpra\
Blive f., *kome i sumpren. Lat. spoliare.
Jfr. Seffabige, gorbcerbe.
©potta, «lier (sft. af spolium), rov, hær
fang. Jfr. Bytte. S. opima, eg. fet
rov, f. hærfang; hær-klæder, «rustning»
(som hærfører havde taget fra en av
ham selv dræpt hærfører),
SpollllNt, rans-man, r»ver.
Spsliation, ran, n., »plyndringt, *snej(d)e,
k.. -(d)ing.
Spoliator, se ©foliant.
Spolium, se Spolia.
©poltere, tåge fra (en noget), *snøj(d)e.
Jfr. Serøbe.
Spolorm (tt. f. Svoolworm), mak’, m.
Jfr. Indvold.
©pcnbcre, love, tilsige, inne-stå for.
Spondens, jævn-tung? én-to (værs-fot med
to like tunge stavelser). Jfr. Jambe,
Daktyl, 2lnapceft, Srofce.
Spondyler, ryg-hvirvler, tåvlor(o), f. pl.,
tålor(o), f. pl., *ryg-tåvle, ryg-bejn, n.
Spongia, svamp, m.
©pOttgtø^, *svampot? løs, utæt, glesen.
Jfr. Spotjzfg.
Sponsalill, «forlovelsest-«selskap», fæster
øl, *fæstar-øl.
©pottftott, tilsagn, løfte ; borgen, åbyrgsle, l.
©ponfor, borgen. Jfr. Borgen, Kautionist.
Spontan, fri- el- god-villig, utvungen, av
sig selv, av egen drift; vilkårlig, med
vilje ; selv-villig, -dannet, -avlet (H. P. S.),
sjøl’-viljande, *sjøl-mint, *sjøl-beden. Sv.
sjelfvillig. SP
. Troe (paa opgivet Sted),
sjøl-grod’ (ikke plantet).
Sponttttteitct, frivillighet, selv-virksomhet,
sjøl-vild, f., godt-tykke. Jfr. Spontan.
Spontant, Suontancntcnt, Spoute, fri
villig, av sig selv.
©por (gobfpOt), spor(o’), n., slag, n.,
fe’t(e’), n. (dyr-f.), steg(i’), n. Fjed);
fore(oo), f. (udyrs-, varge-, bjøn’-f., o :
Tegn til Overfald af Udyr paa Kreatur.) ;
far, n. (dyr-, hjul-, ski-f.; jfr. far-synt,
d: væ’g-s., om Sted, der Vei el S. let
sees); rå’k, f., mejd, f., ækkje(e), n.;
(Tegn, Mcerke til), likjende, n. (gl. n.
likindi, Sandsynlighed), vesn(i’), f., vestr
(i’), f. (jfr. Tegn); (Mcerke), stad, m<o,
Nt’, f. (»d’er ikkje æt’ av det«; »sjå
stad efter nåkot«); (Grund, Aarsag, f. G.
til et Rygte), rZekje, n. (»6’er ikkje minste
r. til deu); (aKinbelfe, som af ©tygbom),
kjejm, m. (også — Spor af SCfftttaø),
BNZev(e), m. (»eM s. av ej sykje* ;
sv. * snav), mynje, f., *då’m, m.;
(optraadt Vei), slo(d), f. (bu-slo’, o:
Spor efter KjM. »Gange i b.«, o:
komme bagefter, faa bare Levningerne).
S. af (Nys om), snæv(e), m., lag, n.
Jfr. Nys. S. efter noget <SpilMt rå’k, f.
S. (©tribe) of noget, som er draget el.
flæfit, el. i Sneen efter Sli, Slcede,
lam, f. (ski-1.), væ’g(e)-slo(d)e, m.,
dørg(jeXy’), k.. mejd’, f. (jfr. Mede),
ækkje, n. (av ake), dråg(o), slod, f.;
(bfy&i), ståppe(o), f., staupe, f. S. efter
vilde Dyr, ifcer Rensdyr, far, n. (dyr
far, -fe’t, n.), færd, f., slag, n. (s.-færd),
slo’, f., dråg(o), åke, f. S. efter Dyr i
Sand el. 2>Jjttb, våde(o), f. (vo’n, vø’n),
våsse(o), f. Av *vade og vasse, altså eg.
– S. of Bading. Lang Rcrkte af S.
(som i ©ne), ståppe(o), l. Fuld af b^fie
S., staupot, ståppot(o). S. efterlabe,
mærkje (-te), Komme paa S. efter,
*få lag på; (om §unb), have fot (Barth).
Slette En paa S., LNtje på vægen, s.
på faret.
©jjørabtff, spred’, adspred’, strød’, strø- (f.
e. tanker), enkelt, enkeltvis, hist og hær,
hær og dær, strø-vis (Aftenbl.).
Spore (efterfpore), råke(ar), rækkje (-te el.
rakte), røkje etter (-te) ; (stpve, om Dyr),
vin6e(ar), vere (vedre), ar, rækkje. «Hun
den Asenss a rZekk^e’ vægane».
Spore, en, spåre(o), m. (gl. n. spori) ; (paa
Dyrs Fpdder), vejde-klo, f.
Sporenstregs (t. sftornstreichs), *lukt,
*radt, *bejnt, like.
Sporer, Sporidier, frø-korn.
Sporko — Brutto.
Sport, idræt(ter), legems-øvelser (tidsfor
driv, som kræver legemlig færdighet);
(iblandt), turning. Jfr. ©tymnafttf.
VZer3oin idræt for sport ær for langt ord,
kunde jo siges id, f. Trav-id, skytter
id? Molb. har og Id.
Sportel, «tier, retter-fal’ el. retterfals
penger (H. P
. S.; Sagefald), brev-løs
ninss (H. D.; gl. n. brefalausn), kændelse
(H. D.; efter Molb. forceldet"), skriver
penger; uvisse intZekter, uvissa. O. V.
Jfr. Akcidens, Gebyr.
Sportsman, idræts-man.
Sportulere, inkræve retter-fal (H. P
. S.),
ta skriver-penger (for store).
Spot, spe, n., spi’t, n. (3v. * spit), ap^e
skap, m., spot’, f. (gl. n. spott, n.), hå’,
n. (ssl. n. nas), hæ(d)ing, f., hå(d)ing,
*ss)sninss, ne^inss, f., åtfinning, f., kald
flir, m. Jfr. Haan, Drilleri. S., for
blommet, jfr. Ironi. Med S. el. For«
ttcermelfer onfotbe, nide seg in på. Gl. n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
