Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Svang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svang Bvio 811
©bang: gaa, boere i S. (i. tnt ©djtøange
gehen, fetyn), være i bruk, være gængs.
©bange (Saarfrig paa Dyr), nåre, m.,
svange, m. Jfr. Lyste {paa Mennester),
r^r, f. Gl. n. nåri,
Svanger (t. fdjtøanger), *diger, *om-hæn
der, fræmmeleg, *barna’, *halda’, vejkleg,
»tMk’; (finere udtrykt), *8a farande, så
vori. Jfr. Frugtsommelig. 1 32lninen8setn.
ær frukts. for langt. Bedre var vel diger,
som i * ær = fruktsom. Altså vel:
uhel(d)s-diger, skæpne-d. Jfr. sv. odes
diger, også odesfull.
Stiangerffafi: de fibfre Dage af @. væn
tar-degerne, n. pl. »Ho gjeng på væntar
d»grom«, o : hun Venter daglig sin Ned
komst". Mk. Svangerstab og svanger,
siger Molb., er udanste Ord, som kun
&øre§ i slet Talebrug og i reen dansk
Stiil undgaaes".
Svar, svar, n. S., fortrcebel. el. oitb=
fiabsfuldt, *mejn-s.; (gunstigt, ftaa en
Vegjcering), ja-gjæve, n. (gl. n. jagæfi).
Jfr. Samtykke. Klog til at give S.,
*svar-vi’s. S. styldig ; for S. forlegen,
svarlaus. S. paa Tiltale give (møbe
Ens Angreb), *an-stæmne.
Svare, *3V2le: »*B. til, for« ; »*B. skat» ;
svare, gi genlyd. »Dæ svara’ att’i
t)Nile’«. En, som stylder at f. for en
anden el. for et Selstab, *svars-man.
Svare (saare), *svært.
Svarre, Svarve («foroeldet" ; nu dreie,
t. brelen), *svarve. Sv. svarfva.
Svart, *svart. Efter Molb. ær svart ikke
engang i ren dansk forældet. Det finnes
i Svartalf (-alv), Svartbag ( et Slags
Maager"), Svartside ( en almindelig Art
af Soelhunde"); derav svartsidet. Dærtil
ær det skjult tilstede i (at) sværte og
Sværte.
©tiatittet, »liflighet«, ynde, s»thet, elskelig
het. Jfr. Listig.
Svecisme, en, svenskhet (BY. mål-egenhet,
inlemmet i annet mål).
Sved, svejte, m.; (svoert Arbeide), *svejte.
Gl. n. svejtr. Sv. svett. Mk. svejte
dl2’t(o). n., o : Udbrud af S. el. Anfllld
«f Svedning; s.-brune(u’), m., o: Damp
«f ©.; ogsaa om S. i Virkn. paa Klce
berne; s.-dråpe(o), m. ; s.-duk, o:
Svededug, Lommedug; s.-laug, n. og
s.-bad. n., o: ftoer! ©bebning; s.-plag’,
n., o: Uldtcrppe over Ryggen paa en
Pakhest (Klpvhest); 5..ri, f. el. -flage, f.,
o: st<ertt Anfald af Svedning; svejt’, n.,
I: Svedning; Arbeide el. Anstrcengelfe,
fom driver Sveden ud; svejt’, o : sve
benbe, vaad af ©. S. Paa Fedderne,
sko-brune, m. S. (Svedstum baa Heste),
skj«r, f.
©bebe, svejtte(ar), svejte (-te). GL n.
svejta. Sv. svettas. S. ttb (pible frem),
*tyte (-te) ut (som gummi). ©Ottt sve«
der meget el. let kommer i Sved, svej
tal (-tål).
©bebefiab, svejte-bad, n.
Svedeknr, *svejte-*åtgjær’ el. -*vedgjær’,
f. Jfr. Kur.
©bebemtbbel, (fbebbrioenbe), *svejte-råd?
Mk. pryssing, m., Svededrik".
St)Cb(j)elanb, *bråte-land, o (dær de har
brænt og siden såd korn), *svede(i)-land,
s.-brænning, f.
©bebning, svejtting, f., svejt’, n.
©bebt, *svejt(t).
Sveie (Mc, wforcelbet"), svejgje (sveje,
svøje) (-de). Jfr. *svejg, m., tttnb, bøic
lig Kvist. Gl. n. svejgja.
Svei(g)rygget ulrbgget), sejl-, sa’l-ryggja»,
sa’l-fat’ (hest) (»sadelf.«), kjejk i ryggen.
Jfr. Snbbøiet.
©beife (Jern; t. schweitzen), *sjode, *sj»de
(o : syde, foge), *svejse (som altså eg. ær
tysk).
©betétting, sjo(d)ing, f. (sj»[d]ing), såde,
m. (av sjode), svejsing?
Svend (ugift Mand — modsvarende M?",
forceldet"), i * svejn (også uttalt svenn);
(Tjener, forcrldet", i banf! neml.), i *
svejn; (üblært i Jpaanbbærf), *svejn.
Svibel, se 3*>i&el.
©bibe, Svie (uvirk.), svi(d)e (— svejd —
svede’ og svidde —h. svid’). Siges om
mat, korn, gras. om hete og kulde, også
på kroppen. Svies af, *skine. «Graset
skjejn av«. Jfr. Fortprres.
Svide (indvirk., — afsvie, ferænbe), svi(d)e
(-de, — svid’). I dansk-norsk og del
vis i * ær formerne av disse to ord blan-
6et 82mnien. Dlter likneten me 6
an6re
ordpar av samme slag, skulde det uvir
kende svi(d)e ha stærk, det andre svi(d)e
svak bøjning. »Han sved (svej1) håret»
ær d. 3. s. at sige : »han fled (*flaut)
timmeret», »han falt granen*. Men
«såret sviddec (for sved, svej) ær d. s. s.
at sige: »timmeret fl»dede* (*flejtte),
granen fæl(d)te«, — for fl«t (pa elven),
fal’t. Jfr. min «Håndbog* osv. § 440.
8e ovenfor under Ryge og SJtøge. Sve
den Plet (Jordstykke, ryddet ved Slfbræn*
ding), sve(d)e(i’), f. Jfr. svede-land(i’),
-brænning, f. Jfr. Svedjeland.
Svidtting: af S. lugte, *sængre ; seme(ee).
Jfr. isl. 3an^l, d: sveden, og t. sengen,
vv. sængre, f., o: Sugt af noget, som
svider el. brcrnder. Jfr. ængre, f., o:
Damp af Brande el. brænbte Ting paa
Ildstedet, og se’m, in. Se Damp, Lugt.
Svie (sviende Fornemmelse), svide (svadda,
sva6a, svae) (i’), m., svi(d)ing, f., hete(i’),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
