Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
I Løbet af Aftenen blandede jeg mig med Vilje
flere Gange i deres Samtale, men hun afviste mig hver
Gang paa en temmelig energisk Maade, og jeg trak
mig saa omsider tilbage med et tilsyneladende for
nærmet Ansigt. Hun triumferede, og Gruschnitskij
ligeledes. Ja, triumfer I kun, kjære Børn, men I maa
skynde jer, for det varer ikke længe, før jeg faar
Overtaget. Jeg har en bestemt Følelse deraf — og
den vil ikke skuffe mig. Hver Gang Livet har ført
mig sammen med en Kvinde, har jeg altid strax
kunnet gætte, om hun vilde komme til at elske mig
eller ikke.
Resten af Aftenen underholdt jeg mig udelukkende
med Vera, og vi fik da efterhaanden talt saa meget
sammen om gamle Tider, at det næstén begyndte at
kjede mig. Gud maa vide, hvorfor hun elsker mig
saa højt? Det er mig en Gaade — saa meget mere
som hun er den eneste Kvinde, der fuldstændig har
forstaaet mig og kjender alle mine Svagheder og slette
Tilbøjeligheder. Men maaske det netop er dem, der
tiltrækker hende.
Gruschnitskij og jeg gik samtidig, og saa snart vi
kom ud paa Gaden, greb han min Haand og sagde
efter en længere, højtidelig Pavse:
«Naa, hvad siger du saa?»
«At du er et Fæ!» havde jeg nær sagt, men jeg
holdt mig i Skindet og indskrænkede mig til at trække
paa Skulderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
