Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farys (Araberen) (Digt af Adam Mickiewicz, oversat af Henr. Wergeland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 129
Digte ffl.
Rap, min Hest! Saa rapt du magter!
Bjerg og Skov, forsvind deragter!
Mig omsonst med Frugt og Læ
lokker Palmens grønne Træ.
Fort jeg flyer, jeg seer den neppe.
Skamrød har den, alt forsvunden,
Skjul i sin Oase funden;
men fra sine Blades Teppe
suser den fortrydelig
Haan og Harme efter mig.
Og Klipperaden, Ørknens Grændsevagt,
med vilden Aasyn Beduinen skuer,
og medens Echo med en haanlig Latter
gjentager Hestens Hovslag atter atter,
den haaner mig, den haaner mig, og truer
mig i en Tale fuld af vred Foragt.
Daare! hvorhen vil du ile?
Hist din Tinding intet Læ
finde vil mod Solens Pile,
ei grønlokket Palmetræ,
eller hvide Teltes Dække.
Ikkun Himlens Telt vil strække
over dig sin Huulhed tom.
Hist kun vaager Klippers Række,
hist kun vandre Stjerner om."
Ha, forgjæves, Ha, forgjæves
Trudslerne imod mig hæves.
Dobbelt snei jeg fløi derfra.
Bag mig blikked jeg, og da
saae jeg, stolte Klipper, eder
svinde hen i lange Kjæder,
en for en bagefter mig,
Striber, der udslettes, liig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
