Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Þing eðr þjóðarmál (Hávamál 114) (Johan Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjendt og saa ofte brugt som Udtrykket þing ok þjóðarmál maa
have været i Norge, synes man nemlig paa Island i dets Sted at
have sagt: þing ok þjóðstefna. Men var þing ok þjóðarmál
ikke noget paa Island gangbart Udtryk, kan man let tænke sig,
at Nedskriveren, om han hørte det i den Leveregel, som er os
bevaret i Hávam. 114, ikke har forstaaet det, og derved saa
meget lettere er kommen til at sætte þjóðans mál for þjóðarmál,
som Genitivet þjóðans paa flere andre Steder i Havamál
forekommer forbundet med et andet derpaa følgende Substantiv.
Men som det er aabenbart, at Ordene i Hávam. 114 ere
tagne af Folkets Mund som en i samme fra Mand til Mand
gjennem lange Tider forplantet traditionel Leveregel, kan man ogsaa
let tænke sig, at den antagne Forvanskning allerede der er
indtraadt. Saadan Forvanskning indtræder nemlig ofte i Folkemunde
naar et Ord til samme Tid, som det er bevaret i enkelt Udtryk
eller Sætning, derimod iøvrigt er blevet forældet og gaaet ud af
den almindelige Sprogbrug. Stundom vedblev man da at bruge
det, uden at forstaa det eller gjøre sig Rede for dets virkelige
Betydning f. Ex. i de paa Listerland endnu tildels forekommende
Udtryk frisk som fure, frisk som tandre (ɔ: Ild), saa at man
paa Spørgsmaal om, hvad dette fure eller tandre betyder, ikke
faar andet Svar, end at man plejer sige saa. Stundom vil man
derimod vel have nogen Rede derpaa, men tager Fejl i sin Gjætning
og slaar sig til Ro med en falsk Tydning, som gjør sig
gjældende enten i den Forklaring, man giver af det fremdeles
bevarede Ord, eller ogsaa ved i det forældede Ords Sted at
indsætte et andet, som, uagtet det er af en ganske forskjellig
Betydning, dog synes at passe i Sammenhængen. Et Exempel
herpaa har man i den Optegnelse af Hemingvisen, som af Jørgen
Moe er optegnet i Hardanger og meddelt i Norsk Folkekalender
for 1850 Side 81 fg. Naar Gjøgren her tiltaler Heming med
disse Ord: aa kva Slag æ datta for en Horeson som kjeme so
seint om Kvelden? og Heming til Svar derpaa siger: aa inkje æ
eg noko Koggebarn aa slet inkje vil ek da heita: da er det jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
