- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 /
31

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Þing eðr þjóðarmál (Hávamál 114) (Johan Fritzner)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vægt paa Forskjellen mellem begge Ords Betydning. Dette
behøver ligesaalidt at være Tilfælde med þing og þjóðarmál som
med þing og þjóðstefna. Hensigten har kun været i dette
Tilfælde, som i mange lignende, at finde et Udtryk, der faldt vei i
Øret og fæstede sig let i Hukommelsen, ved Anvendelsen af
tvende Ord med lignende Betydning, som ogsaa passede vei
sammen ved den Alliteration, der ligesom knyttede dem til hinanden.

Deraf, at det var Stedet, hvor saadant Bygdeting eller
þjóðarmál i ældgamle Dage holdtes, har sandsynligvis ogsaa
þjóðalyng faaet sit Navn. þioðalyng (vistnok en Forvanskning af
þjoðarlyng, ligesom man har bygðastefna for bygðarstefna f. Ex.
Dipl. Norv. I, 6724 XI, 897.11) heder nemlig Kirkestedet i den
Bygd, som fordum kaldtes Skíringssalr, og har oprindeligen ikke
betegnet andet, end en Lynghede inden Østbygaardenes Skov[1],
hvor Prestebolet indtil Aaret 1367 var indskrænket til de
Jordstykker, som Presten havde opdyrket i Kirkens nærmeste
Omgivelse[2]. Men
Anledningen til, at det blev Kirkested, gav vistnok
den Omstændighed, at det tidligere havde været det Sted, hvor
Bygdens Mænd samledes til almenniligt þing. Det var ogsaa
naturligt, at man i hin Tid, da Tingene endnu holdtes under aaben
Himmel, dertil maatte vælge et Sted, som ved sin naturlige
Beskaffenhed, sin tørre Grund, og sin paa en Gang frie og centrale
Beliggenhed egnede sig dertil; og at man virkelig gjorde dette,
derpaa henpege foruden de allerede anførte Benævnelser lögberg
og ledingsberg ogsaa Ordet þingbrekka (Grág. Konungsb. I, 99.
107. II, 158). Men ligesom man enkeltvis finder det nøgne brekka
sat for det sammensatte þingbrekka hvor der er Tale om


[1] Jvf.
Grimm Weisthumer I, 580 fg. Naar Waitz deutsche Verfassungsgeschichte
I, 137 (3te Ausg.) antager at Ordet ty eller thy, som i
det Nedertydske forekommer i Betydning af Tingsted (Grimm Weisthümer
III, 91. 94 jvf. Brem. Niedersachs. Wörterbuch V, 66 kan være kommet
"von dem alten Thing, Ding," forekommer det mig dog, som om þjóð
skulde ligge nærmere.
[2] Se Dipl. Norv. I Nr. 396.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:15:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1883/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free