Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Þjóðólfr hinn hvinverski og brydningen (Julius Hoffory)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den dog kun hypothetisk værd, sålænge den af Bugge
forudsatte flexion
n. a. bjarg
d. berge
g. bjargs
ikke er eftervist som faktisk existerende. Vi se da også, at
f. ex. Paul i sine undersøgelser om den germ. vocalismus (beitr.
VI) ikke tager hensyn til Bugges forklaring, men
udtrykkelig fremhæver, at brydningen også må have fundet sted, hvor
endelsen indeholdt et i (1. c. s. 23-24). Det tør derfor neppe
ansees for overflødigt at fremhæve, at vi i en vísa af Þjóðólfr
hinn hvinverski finde et fuldgyldigt bevis for, at den nysomtalte
flexion virkelig engang har været forhånden. Det drejer sig her
om ordet joðurr (senere jaðarr), hvilket efter Bugges theori
engang må have haft følgende flexion
sg. n. joðurr
a. joður
d. eðre
g. joðurs
pl. n. jaðrar
o. s. v.
I den omtalte vísa af Þjóðólfr læse vi nu (Hkr. ved Unger s. 75)
verit með oss unz verði
veðr; nú er brim fyrir Jaðri.
Det i sidste vísuorð forekommende "helrim" : veðr *oo* Jaðri
strider ganske mod Þjóðólfs metriske technik. Fraset nemlig
enkelte archaismer såsom, at Þjóðólfr – som alle de ældre skalde -
i aðalhending hyppig rimer former med og uden u-omlyd med
hinanden (svangr *oo* longu, herfangs *oo* stongu Sn. E. I. 310 o. dsl.),
at han rimer i med det af i ved v-omlyd opståede y (trygglaust *oo* þriggja, Sn. E. I 306, Ingvifreys, ɔ: Yngvifreys *oo* þingi Sn. E.
I. 312 o. lign.) er Þjóðólfs praxis ellers m. h. til helrimene ganske
den samme som de senere skaldes, og rimenes nøjagtighed lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
