Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Har Haandskrifterne af „Heimskringla“ angivet Snorre Sturlassøn som Kongesagaernes Forfatter? (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krongodset Stødle i Søndhordland[1]. Resten af sit Liv har derfor
Laurents tilbragt i Norge, navnlig i Søndhordland. Flere
Bemærkninger i hans Sagaoversættelse viser ogsaa, at han er særlig
godt kjendt i Hordalands Kystegne. Hvor nemlig Steder her
omtales i Kongesagaerne, tilføier Oversætteren gjerne korte
geografiske Oplysninger; saaledes indskyder han at Haakonshelleren er
"en vghe siøes ner Berghen" og "2 vger siøs ner Alrikstadh" og
at "emellom Fitie oc Hakon helle er 4 vger siøs", at Alrekstad
er "strax hoess Berghen", at Sæheim er "i Norhordalen 4 vger
siøs ther fra som han døde", at Avaldsnes er "ther ssom nu
kongens Capell staar i Karmsund" o. s. v. Mærkes bør ogsaa, at
ved Navnet "Sigurd Orm i Auga" tilføies i Margen: "Auga i
Hardanger"; Oversætteren har aabenbart ved Tilnavnet "Orm i
Auga" maattet tænke paa den søndhordske Familie Orm (Erik
Orm til Vatne) og er meget naturligen kommet til at formode
at "Auga" var Gaardsnavnet Aga i Sørfjorden. Naar Laurents
i Fortalen kalder sig "Bonde paa Kongens Gaard Skough", maa
denne Gaard derfor søges i Hordalands ydre Kystegne og jeg
har da her blandt Krongods kun fundet en eneste Gaard af
dette Navn, Skouge paa Sartorøen[2]. Hvorfor Laurents i disse
Aar (c. 1550) boede paa Skouge og ikke paa Stødle, kan
naturligvis ikke oplyses; muligt er det dog, at han har havt en
eller anden Bestilling, der gjorde ham det bekvemt at bo
nærmere Bergen. Hvad der bringer mig til at tænke derpaa, er de
særegne Forhold, hvorunder vi finde Laurents anvendt som
Skriver i en Bergensk Lovcodex; Haandskriftet 1272 fol. i den
Thotske Samling er skrevet 1551-52 af flere forskjellige; den
første Skriver (T. I.), som har indført det meste i Bogen, har
skrevet en Landslov i Oversættelse med dennes sædvanlige
Tillæg og desuden tilslut gjort Uddrag af de Ansøgninger, som om
Sommeren 1551 udgik fra de Bergenske Autoriteter til Kongen;
inde i Bogen har Laurents Hanssøn indskrevet en Bearbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
