Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - II. Hypothetiske udsagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Anm. 1. Mindre nøiagtig sættes undertiden nema efter
en positiv hovedsætning, idet dennes indhold da stiller sig for
tanken i nægtende form.
berr er hverr at baki, nema sér bróður eigi (Nj. 152, 19
"ingen er beskyttet"), eitt saman er hveitikorn (hvedekornet kan
ikke formeres), nema þat falli á jörð ok deyi (Hom. 69, 3). alt
eru úsköp, nema einir viti slíkan löst saman (Håv. 98). fyr slíkum
sem þú ert, þá mun ek forða fjörvi mínu, nema ek feigr sé
(Harb. 12). hættr er heimiskviðr, nema sér góðan geti (Sigrdr.
30). segir svá, at alt myndi þá upp brenna, nema hann byrgi
þeim með bonum sínum (0. S. 246, 13).
Saaledes udtrykket f vi at eins nema "kun i det tilfælde, at"
(opstaaet ved forblanding af f vi at eins - ef og eigi - nema):
ef ér berist á þingi, þá ráðið ér því at eins á þá, nema ér séð
allir sem øruggastir (Nj. 139, 106).
Anm. 2. Særskilt mærkes udtrykket: ek veit eigi, nema
(eg. jeg ved ikke, om ikke) i betydn. "jeg skulde tro at".
ek veit eigi, nema Práinn launi okkr engu góðu (Nj. 88, 96).
ek veit eigi, nema þú virðir þetta til ginningar (Mork. 38, 19). eigi
munda ek vita, nema blóðrefillinn hans Vagns komi við mik
líttat í gær (Jomsv. 75, 13).1 Cfr. er eigi ráðit, nema (det er
ikke rimeligt andet, end) ek sveigja þann at yðr, at yðr mun
hart þykkja undir at búa (Nj. .58, 59). *
Anm. 3. Enkeltvis findes i poesi efter en hovedsætning i
imperativ en indskrænkning med ef og præs. konj.
nálgaztu mik, ef þú megir (Grimn. 53). vega þú gakk, ef þú
reiðr sér (0g. 15). inn þú bjóð, ef Eiríkr sé (Eiríksm.J.
Anm. 4. Brugen af konj. efter nema er ganske forskjellig
fra de ^anvendelser af konj. i betingede udsagn, der omtales
nedenfor, og som viser en tydelig sammenhæng med den
potentiale imperf. konj. Derimod synes den nærmest at være at stille
ved’siden af den § 8 omhandlede konj. efter ok og enda og
altsaa egentlig at være at forklare som koncessiv. Derpaa tyder
ogsaa den omstændighed, at imperf. konj., som nævnt, efter nema
er (udenfor indirekte tale) saa paafaldende sjelden, at den ikke
kan oprindelig være hjemme her, men maa antages at betegne
en senere udviklet analogi. Nema er et adv. "undtagen"; i
forbindelse med indrømmende konj. faar det betydningen:
"undtagen forudsat at" = "medmindre"; paa den anden side gaar
ordet med følgende indikativisk udsagn over til en adversativ
konjunktion "men". Mærkes maa dog, at medens efter ok og
enda sætningen har den indrømmende sætnings ordstilling med
verbet foran subjektet, staar efter nema som sædvanligt i
bisætninger subjektet først. - Maaske ogsaa den i anm. 2 omtalte
præs. konj. efter ef er fremkommen ved en sammenblanding
1 Cfr. þú veizt eigi, nema sá verði fégjarn (- det kan hænde at Kgs. 7, 35).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
