Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om Stedet for Kongespeilets Forfattelse (Hans Geelmuyden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ligger mellem Stedet for Solens Opgang (eller Nedgang) paa den
længste og den korteste Dag. Ved Beregningen er der selvfølgelig taget Hensyn
til Refractionens Indflydelse, som paa disse høie Bredder er ikke ubetydelig.
Endelig er der taget Hensyn til, at Solens største og mindste Declination dengang var noget forskjellig fra nu, idet der er benyttet den
Værdi, som Ekliptikens Skraahed havde omkring Aar 1200.
Naar man altsaa har givet et Tal i Rubrikken "Diff.", som ved
den første af Observationerne i Kongespeilet, eller i Rubr.
"Azimut-Forskjel", som ved anden Observation, eller i Rubr. "Hor. kort Dag"
som ved tredie Observation, saa kan man tage den tilsvarende Bredde
ud af Tabellen, umiddelbart eller ved en let Interpolation.
Naar der et enkelt Sted i Tabellen er et Minuts Forskjel mellem
Tallet under "Diff." og det Tal, som man faar ved at trække korteste
fra længste Dag, saa kommer dette af Brøkminuterne, som ikke er
medtaget i Tabellen.
Det staar nu kun tilbage at bedømme den Usikkerhed, som kan
hefte ved det udledede Resultat. Allerede den gode Overensstemmelse
mellem de tre særskilte Værdier af Bredden er et Tegn paa, at Feilen
ikke er betydelig; dog kan dette Tegn ikke tillægges nogen afgjørende
Vegt, da Overensstemmelsen til en vis Grad kan være tilfældig.
Et sikrere Kriterium faar man af Observationernes egen Beskaffenhed.
Naar det saaledes ved den første heder, at Dagens gjennemsnitlige
Tilvæxt fra Midvinter til Midsommer er 5 11/12 Minut, saa vilde man,
ifald dette Tal var direkte udledet ved Observation, være berettiget
til at sætte Unøiagtigheden til høist Halvparten af den mindste
benyttede Enhed, altsaa til 1/24 Minut; multipliceres dette med 183, saa
faar man en Usikkerhed af henved .8 Minutter i Forskjellen mellem
længste og korteste Dag; hertil svarer, som man kan se af Tabellen,
en Usikkerhed af kun 5’ i Bredden. Men efter hvad der ovenfor er
bemærket om den Maade, hvorpaa Kongespeilets Forfatter har udledet
Ovenstaaende Tal, nemlig saaledes at det, som er fundet umiddelbart
ved Observation, er Forskjellen mellem længste og, korteste Dag, saa
maa man lægge Mærke til, at denne Forskjel er netop 18 Timer uden
Brøk. Det ligger da nær at antage, at han kun har angivet Værdien
paa nærmeste hele Time, eller at 18 Timer betyder et Tal mellem
17 1/2 og 18 1/2 Time. Opsøges disse to i Tabellen under "Diff.",
saa findes de tilsvarende Værdier af Bredden at være 64° 23’ og 64° 58’.
Dette er de videste Grændser, som denne Observation tillader.
Forskjellen udgjør, som det sees, ikke mere end 35’ eller 9 geografiske Mile.
De to andre Observationer kan ikke godt gjøres til Gjenstand for
en lignende Diskussion; men da alle tre Værdier (paa et Par
Minutters Forskjel nær ved den yderste) falder indenfor Grændserne for
Usikkerheden ved den første, saa vil det ovenfor beregnede Middeltal
- 64° 51’ - rimeligvis kun være lidet forskjelligt fra Sandheden.
Christiania i December 1882.
HANS GEELMUYDEN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>