Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Til Graagaasen (Björn Ólsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
margir i öllom stoðom þeim er domendr hafa vefengt oc hafa
huarirtvegio farit rett at vefangi, oc a þeirra domr at rofna er
síðr hafa at logom dömt. EN ef aðrir hafa farit rett at vefangi
en aðrir rangt. þa á þeirra domr at standaz er rett foro at
vefangi þótt aðrir hafe mála efni betri fyrir ondverðo. EN ef
hvárigir hafa farit rétt at vefangi þa á þeirra domr at rofna sem
fiR hafa farit þvi at vefangi sem log ero. oc á sa domr at rofna
er þeim hefir þótt fiR lögum dömðr".
Saaledes som dette sted er overleveret, indeholder det efter min
mening uoverstigelige vanskeligheder for forklaringen. For det
første er der en bestemmelse om, at dommens udfald i femterdommen
afgjøres ved stemmeflerhed. Derpaa følger bestemmelser om,
hvorledes man skal forholde sig, naar stemmerne staar lige, og der
skelnes da mellem to tilfælde, nemlig: 1. Naar der ikke foreligger et
vefang (o: hvor femterdommen benyttes som første instans), saa skal
der dømmes skyldig. 2. Hvor der foreligger et vefang i en lavere
instans, saa skal dommens udfald afgjøres ved lodkastning. For saa
vidt er alt klart. Men saa følger tre bestemmelser, alle indledede
ved: "eN ef", som, hvis texten er rigtig, maa antages at indeholde
undtagelser fra den under 2. anførte bestemmelse, at sagens udfald,
naar stemmerne i femterdommen staar lige paa begge sider og der
foreligger vefang, skal afgøres ved lodkastning. Der er da 1° det
tilfælde, at begge partier i den lavere instans har anvendt den rette
adfærd med hensyn til deres vefang, saa skal - naar stemmerne i
femterdommen ere lige med hensyn til alle de punkter, hvori vefang
er fremkommet - udfaldet ikke afgjøres ved lodkastning, men den
af de mod hinanden staaende domme hør være ugyldig, som er mindst
overensstemmende med loven, d. v. s., der skal dømmes efter sagens
realitet. 2° Opstilles det tilfælde, at kun det ene af de to partier
ved underdommen har forholdt sig rigtig med deres vefang, saa bør
- naar stemmerne staar lige i femterdommenJ) - deres dom stande
ved magt, som have forholdt sig rigtig med deres vefang, selv om
det andet parti oprindelig maatte have rettere i hovedsagen, d. v. s.,
sagen skal afgøres efter formaliteten, uden at der anvendes
lodkastning. 3° Sættes det tilfælde at intet af de to partier har forholdt
sig rigtig med hensyn til vefang, saa skal der, naar stemmerne i
femterdommen staar lige, i et og alt forholdes som ved det første af
de 3 tilfælde, og sagen kan altsaa heller ikke her afgøres ved
lodkastning. Men hvor bliver saa lodkastningen at anvende? Et fjerde
tilfælde er utænkeligt. De 3 undtagelser udtømmer og ophæver
fuldstændig den lovbestemmelse, som de skulde modificere. Vi havner altsaa, uaar vi følger texten som den er, i en fuldstændig logisk
umulighed. Hertil kommer andre betænkeligheder. Hvem skulde,
naar stemmerne i femterdommen stod lige, afgøre, hvilken af de to
J) Dette fremhæves ikke udtrykkelig, men maa, naar man følger den
foreliggende text, paa grund af de tre leds parallelisme nødvendigvis
underforstaaes fra det foregaaende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
