Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Til Graagaasen (Björn Ólsen) - Anmeldelse af Manuel de la langue Danoise (Dano-Norvégienne) à l'usage des étrangers par S. Broberg (K. Brekke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilfælde - hvor enten begge eller intet af partierne har gjort sig
skyldig i formalitetsfejl - skal dømme efter realiteten, i et derimod
- hvor kun det ene af partierne har gjort sig skyldig i
formalitetsfejl - skal dømme efter formaliteten. Det er en selvfølge, at
der i alle de 3 opstillede tilfælde indtræder lodkastning, naar
stemmerne paa begge sider i femterdommen er lige.
IL
Grágás, Staðarhólsbók, Khavn 1879, § 435 s. 50417-505*, (si.
den Arna-Magn. udg. II. s. 343 5-9).
"þat er oc rett ef buar cona eigi til sciptinga. eða virþinga.
þa er rett at aðrir se istaðeN þeirra er eigi coma. þeir buar
er öngvir verðe .ix. neRe aðr en hinir er kvaddir voro."
Meningen er aabenbart den, et man i stedet for de udeblivende
nabobønder kan tage andre, dog saaledes, at de ere de nærmeste ved
stedet, naar de først udnævnte (udeblivende) bønder undtages.
Der bør aabenbart skrives aðrir (aðr7) i stedet for aðr, som ikke
giver nogen mening, saaledes som det staar.
BJØRN MAGNUSSON OLSEN.
Manuel de la langue danoise (dano-norvégienne) á l’usage des
étrangers. Par S. Broberg. Copenhague. Andr.-Fred. Høst & Fils,
éditeurs. 1882.
Dette arbeides titel er i og for sig skikket til at vække en vis
forundring. Enhver, der kjender noget til den norske
sprogbevægelse, ved, at de dannede klassers talesprog, den såkaldte
dansknorsk, har fjernet sig mere og mere fra dansken, og at den kløft,
der nu skiller de to sprogformer, i ethvert fald er dyb nok til at
udelukke tanken om en samtidig fremstilling i en på udlændinger
beregnet håndbog, hvor udtalen selvfølgelig må indtage en
fremtrædende plads. Men der er forbeholdt læseren en endnu større
overraskelse: forfatteren kjender ikke noget til denne forskjel, han staar
øiensynlig i den tro, at de danske og norske byers sprog så omtrent
falder sammen. Det heder i fortalen (pag. XXXII): "- Elles
(dansken og dansk-norsken) ne différent donc entre elles que par la
pro-nonciation de certaines lettres, par exemple: k devant i et j comme
le son final de l’allemand: ich, g devant i et j comme le j danois;
par la tonalité, l’inflexion enrayée (stødtonen) du danois étant
étran-gére au norvégien, ou la distinction des deux inflections est de nature
purement musicale; enfin par un certain nombre de vocables, dont
plusieurs ont été tirés, par des auteurs modernes, du fond de
la province et vulgarisés dans la langue écrite et parlée". I
selve håndbogen har det, trods den nøiagtigste søgen, ikke været
mig muligt at opdage andet om norsken end en note på én linje
pag. 263 om sin og deres, altså i lydlæren – og den omfatter 89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
