Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
udbredelse af saadanne former, og de forekomme derfor kun
enkeltvis i de gamle Haandskrifter; men alene det, at de kunne
forekomme, beviser tilstrækkeligt, at / ogsaa i den hysterogene
forbindelse fi var tonløst.
Hysterogent f s forekommer i de stærke superlativformer af
adjectiver paa / (efstr af ef ri) og i gen. sg. mase. og neutr. af
substantiver og adjectiver paa / efter a- (Ja-, ^afbøjningen.
I begge tilfælde kan der - trods systemtvangen - indtræde p
for /; man finder f. ex. æpsta for ef sta 0. h. 66 80, forolps 1812,
50b24 (jvf. facs. HU10 i íslendinga sögur I), íslendingabók 36710.*
Jeg anser det derfor for utvivlsomt, at / ogsaa var tonløst i den
hysterogene forbindelse f s.
Vi have altsaa set, at det indlydende / havde holdt sig som
tonløst i de oprindelige forbindelser fi, /s, og at det var blevet
tonløst i de uoprindelige forbindelser f t, f s. Man maa vei
herefter paa forhaand antage, at / ogsaa var tonløst, hvor det stødte
sammen med andre tonløse consonanter f. ex. i ord som rifka
o. dsl. Men herfor tale desuden endnu to omstændigheder, som
jeg korteligt maa berøre:
1. Naar pronominet (e)k enclitisk forbindes med verbet,
gaar en foregaaende tonende consonant i alle tilfælde, som vi
kunne controlere, over til den tilsvarende tonløse: stentk for
stend’k, St. h. Il10, fikk for føgg’k, hykk for hygg3k passim.**
* Cfr. om denne form Hennings og mine bemærkninger’Zur text-kritik der
íslendingabók’ i Zeitschr. f. deutsches alterthum, neue folge XIV, 180-81.
** Saadanne former findes ikke blot i Haandskrifter, men deres rigtighed
bestyrkes end yderligere ved rim i skaldedigte som:
hyM, á fot en fleMum, Sigvatr forþarson, Hkr. 307.
hjJck í hundraþs floMi, fjóþólfr Arnórsson, Hkr. 535.
Jvf. Gislason Frumpartar 231 ff. Sievers Beitr. V, 506 ff. VI, 324 ff.
Naar man af og til hos skaldene ogsaa finder linjer som:
hy##’& at hersa tve^ja
og deslige (jvf. Sievers, Beitr. V. 507), saa er jeg fuldstændig enig med
Sievers i, at pronominet bør stryges som kun beroende paa senere in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
