Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
af sir (== aftr, aptr) findes f. ex. St. h. 5721, 23, 5932, EL
917, 146, ", 34 10, 367.*
Man vil neppe kunne nægte, at denne lydovergang maa
være fuldstændig uforklarlig for den, som antager, at / var la-
* De her anførte citater ere, ligesom de s. 5 anførte exempler paa pt,
kun tilfældigt valgte og kunde med lethed anføres i betydeligt større
mængde. Man bør dog lægge mærke til, at fst for ft, pt neppe
forekommer, naar andre former af vedkommende ord opvise f uden
efterfølgende i; vi finde altsaa f. ex. ikke daufst, purfsta, gafst af daufr,
purfa, gefa.
Ved sammenligning mellem Ovenstaaende fortegnelse og den paa s. 5
anførte vil man ligeledes bemærke, at fst undertiden kan forekomme ved
siden af pt i et og det samme haandskrift. Dette beror uden
tvivl paa, at grundhaandskriftet havde pt, medens skriveren brugte fst,
eller omvendt. Meget characteristisk i denne henseende er forholdet
i Elucidarius. Dette haandskrift er efter min mening afskrevet med
«n ganske usædvanlig nøjagtighed i begyndelsen af det 13de
aarhundrede efter en codex fra det 12te aarhundrede. Originalens
omskrivning er gjennemgaaende bevaret og kun ganske undtagelsesvis lægger
afskriverens afvigende udtale sig for dagen. Saaledes finde vi - for
kun at nævne ét exempel - alt i alt kun 5 gange former som er, ert,
medens det gamle es forekommer mere end 300 gange (jvf. fortalen
til den photolithographiske udgave, København 1869). I
grundhaandskriftet har der uden tvivl overalt staaet fst, ti ogsaa i vor
Elucidarius maa dette anses for den normale Skrivemaade (jeg har noteret 43
exempler), medens skriverens egen udtale giver sig til kende ved det
ganske enligt staaende aptne 29 13. Jvf. min afhandling
"Lydforbindelsen fst i det Arnamagnæanske haandskrift 674, A, 4to" i Det
philologisk-historiske samfunds mindeskrift, København 1879. - Det fremgaar heraf,
at der allerede i det 12te aarhundrede har været bestemte og tydelige
dialectforskelligheder tilstede i det islandske sprog,
hvilket jo ogsaa maa forekomme os ganske naturligt, naar vi tage
hensyn til landets udstrækning, de vanskelige communicationsforhold
og den lange tid, som var forløben siden landets første bebyggelse.
Det lader sig dog vei neppe nu afgøre, i hvilke egne paa Island man
anvendte fst og i hvilke pt-, kun saa meget synes at være sikkert, at
fst kun forekommer i rent islandske membraner; i det mindste har
jeg ikke fundet et eneste exempel derpaa i norske haandskrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
