Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Men kunne vi nu betragte det som afgjort, at/ i
forbindel-sen fi var rent labialt, vil man neppe kunne finde nogen grund
for, at det skulde have haft en anden lydværdi i forbindelser
som f s, fk\ jeg nærer derfor ingenlunde tvivl om, at det tonløse
f overalt i indlyd var labiolabialt. Med hensyn til det
forlydende f have vi desværre ikke saa bestemte criterier for
haan-den, at vi tør hævde med den samme sikkerhed som for det
indlydende /s vedkommende, at den labiolabiale udtale var den
herskende. Det bør dog bemærkes, at vi i det mindste i ét ord
factisk kunne paavise overgangen fra . forlydende f til p:
hús-freyja o: hüs-freyja skrives undertiden i islandsk (jfr.
Cleasby-Vigfusson s. v.) húspreyja, hvilken form som bekendt er
temmelig almindelig i gl. svensk og endogsaa findes i runeindskrifter
(husproia Hainhem; Säve: Gutniska urkunder s. 42).*
Naar man fremdeles betænker, at det tonløse oldnordiske /
i alle haandskrifterne betegnes med det samme bogstav saavel i
forlyd som i indlyd, og at der ikke synes at være nogen grund
til at antage, at / skulde være blevet behandlet anderledes i
forlyd end f. ex. i forbindelsen /*/, saa maa man vei indrømme, at
det er sandsynligst, at ogsaa det forlydende oldn. / var rent
labialt.
Tør vi nu altsaa gaa ud fra den forudsætning, at det oldn.
tonløse / utvivlsomt var bilabialt i indlyd og efter al
sandsynlighed ligeledes i forlyd, saa er det paa forhaand den
sandsynligste antagelse, at ogsaa det indlydende tonende/ - som
explosivlyd med en ren labiallyd, og de samme
articulationsvanskelig-heder som i islandsk maa da naturligvis ogsaa opstaa her; man søgte
da at komme ud over vanskeligheden paa samme maade som i
islandsken: ved indskud af et s» - At mht. w i forbindelsen tw var rent
labialt, sandsynliggøres iøvrigt endvidere ved den omstændighed, at
tw i forskellige dialecter er blevet afløst af qu (g/uingen o. lign. i
mellemtysk). I den gamle forbindelse qu (quäl, quecksilber o. s. v.) har
som bekendt w (u) holdt sig labiolabialt til den dag i dag.
* Jvf. A. Noreens udførlige bemærkninger i Nord. tidskr. f. philologi
n. r. IV, 34 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
