Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Det fællesgerm. forlydende tonløse (p bevares som saadant Í
oldnordisk; i indlyd bevares det fællesgerm. tonløse (p kun i
tonløse consonantforbindelser. Det fællesgerm. tonende ß bevares
som saadant i indlyd mellem tonende lyd, og i denne lydstilling
gaar ogsaa det fællesgerm. ep over til /#.* Men træder det oldn.
indlydende ß - hvadenten det svarer til fællesgerm. ß eller til
fællesgerm. y - ved senere, særlig nordiske lydbevægelser i
umiddelbar forbindelse med tonløse consonanter, bliver det selv
tonløst. Det oldnordiske / har - baade naar det var tonende,
og naar det var tonløst - sikkert i indlyd og højst sandsynligt
ogsaa i forlyd bevaret sin labiolabiale character. - I oldnorsk
og i flere oldislandske dialecter træffe vi en stærk tilbøjelighed
til at forvandle (pt ("ft") til pt, medens det gamle <pt i andre
islandske dialecter blev til (pst ("fst"). Ved siden af pt for cpt
finde vi ogsaa, om end ikke saa ofte ps, for ys.
Man sagde altsaa f. ex. (para, (pinna, yé, yylla etc.; reysa
(repsa), eytir (eptir, resp. eystir), kraytr (kraptr, resp. kraystr)
etc. Derimod med ß saa vei geßa, arßi etc. som ogsaa heßja,
loßi etc. Og endelig med hysterogent (p: hays, Pórólys (Þôrólps),
tøuys, øystr (øpstr), geysk, riyka, ricp’k, geyk, Ijuyt, leyyt (leypt),.
ayyall o. s. v. Der viste sig altsaa under bøjningen en
regelmæssig vexlen mellem ß og y; det hed f. ex. haß, haßi men
hays; ljußr, ljußan men Ijwps, ljuyt; eßri men øystr* geßa men
geysk, gey’k ö. s. v.
I den specielt oldnordiske grammatik vil reglen simplere
kunne lade sig udtrykke saaledes: det oldn. / betegnede overalt
en labiolabial spirans. Det var tonløst i forlyd og i indlyd foran
tonløs consonant, men ellers altid tonende.
I normaliseret retskrivning vil det vei være rigtigst
som hidtil at anvende / til at betegne saavel den tonløse som
den tonende lyd; indførelsen af et nyt tegn for det tonende/
vilde ikke medføre nogen synderlig nytte og være et brud med
* Undtag dog fimm = got. fimf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
