Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
begynder tegnet ð at vinde indgang paa Island og bruges da
jævnsides med f baade i for- og efterly d*, f. ex. i
A. M. 64=5 (2det stykke): Sorp (Postola sögur ved Unger s. 21735),
¥>ys (ib. 22712), fiavcofo (ib. 22425) ved siden af JAnghusom (ib.
21736), frtfa (ib. 22329), f vatdag (ib. 21916); %eim (ib. 21724),
Bä (ib. 218 *), ðafan (ib. 21817).ved siden af fa, feir, far (ib.
SI81); AA/ÖÍ (Um frumparta LXVI5), gøfto (ib. LXV9), drqlðu
(Post. sög. 22821), ved siden af /ytøfø sfo^ø, før/fø (ib. 21621),
styrcfiz (ib. 2179) osv. Først senere ordnedes forholdet
saaledes, at f bliver gennemgaaende i forlyd; i ind- og udlyd blev f
længe ved at bruges i flæng med S (saaledes f. ex. i Cod. Eeg.
af Sæm. edda, i Grágás (Konungsbók), cod. Upsal. af Snorra
edda osv. osv.), om end 8 tilsidst blev det overvejende. Dog kan
man endnu selv i temmelig unge Haandskrifter af og til finde 8
brugt i forlyd; vi træffe saaledes i det nysnævnte hdskr. af Snorra
edda former som Dafan, Sn. E. ed. A. M. II, 2534, Dessi, ibid.
34110.
Væsentligt anderledes er forholdet i de norske haandskrifter.
Vi finde her i ind- og udlyd altid 8, aldrig f (sml. Vigfusson,
Eyrbyggjasaga, vorrede XXXVIII); i forlyd bruges 8 (D)
fuldstændig i flæng med f; vi træffe f. ex. i N. h. former
i samme betydning som p. I den øvrige del af Haandskriftet er
derimod p saagodtsom eneherskende i efterlyd (der findes kun et par
ganske enestaaende exempler paa Ö); derimod bruges ö her som i
an-,dre haandskrifter i betydningen d. Snil. Bjarnarson, Leifar fornra
krist-inna froÖa íslenzkra s. XVIII, Dahlerup, Nord. tidskr. f. philologi, ny
række, IV, 151.
"* Der gives dog ogsaa haandskrifter fra dette tidsrum, f. ex. A. M. 623,
4to, i hvilke Ö forekommer i betydningen d (se herom Um frump. s. 95).
Men dette beror vistnok paa sammenblanding med tegnet ö, cfr. mine
bemærkninger i Nord. tidskr. f. philologi, ny række, III, 295. Om de ved
Jón Erlendssons fejllæsning af bogstavet ö opstaaede falske former:
.scylíþi, allpa, frænpr, senpi o. 1. i afskriften B af íslendingabók, sé
det nysanførte sted og endv. Hennings og mine bemærkninger i
Zeit-dschrift f. deutsches alterthum, neue folge XIV, 179 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
