Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
bindeisen f s i gen, sg. af substantiver og adjectiver, men
indflydelsen fra de øvrige casus var her for stærk til, at overgangen
til ts under normale forhold kunde indtræde. Dog kan man
ogsaa her finde ts, naar den oprindelige genitivbetydning er
fordunklet eller forsvunden; saaledes er f. ex. ordet guts, (resp. gôz)
egentlig gen. sg. neutr. af go]jr og skulde altsaa hede gôfs. At
ordet udtaltes góts er imidlertid hævet over al tvivl, da vi endnu
i Skaldhelga rímur træffe det i rim med móts (se Egilsson s. v.).
Ogsaa adverbiet vits (cfr. Egilsson under cvitzy) er egentlig
genitiv af adjectivet vif r. - At Haandskrifternes ts i ord som de
ovenfor anførte virkeligt betegner udtalen ts og ikke tør opfattes
som en blot Skrivemaade, derpaa har først K. Verner henledet
min opmærksomhed. Og fuldgyldig bekræftelse herpaa har jeg
faaet ved et sted i Harmsol, som prof. Gislason velvilligt har
udpeget for mig. Vi læse nemlig her str. 328
mg/s viþ ugg ök hrgfelu.
Gislason knytter hertil den bemærkning, at "digtet synes
forfattet i den første fjerdedel af det 13. årh. Og at man har
sagt cmæts*, fremgår bl. a. af verslinien
leiptra hrófe at lá/a, Harmsol 53 5."
Jeg skal hertil kun tilføje, at vi ogsaa i en Strophe af
Val-garþr af Velli finde et sikkert vidnesbyrd om udtalen ts. Det
nævnte vísuorþ lyder (snil. Hkr. ved Unger s. 559):
skau-zt und farm hinn flinta.
35610, A. M. 625, 5 10 (se Gislason, Frumpartar s. 92) ved siden af Jcvap,
I forbigaaende bemærker jeg, at man foruden kvap og kvat i de
ældste Haandskrifter ofte træffer en form kvad, f. ex. St. h. 10537, 133 9?
17726, 184 l9; denne form er efter Verners mening opstaaet ved
paa-virkning af det i lyd og betydning nærbeslægtede kvadda. - Endeligt
nævner jeg, at den af Sievers ad theoretisk vej construerede förrn kva,
«om under visse omstændigheder kan træde i stedet for kvap, naar dette
skulde staa foran pronominer eller pronominale ord, som begynde med
þ (cfr. Paul-Braune, Beitr. VI, 312), ogsaa kan forekomme i
Haandskrifterne; saaledes finde vi i Finnboga saga to gange kua foran fa (cfr.
Gerings udgave s. XI).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
