Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
rede tt, ikke det opr. ht, som er gaaet över til t, ti det vilde
dog være ganske urimeligt at antage, at en efterfølgende
conso-nant (i nærværende tilfælde r) ikke alene skulde have den ævne
at opsluge A’et i lydforbindelsen ht, men ogsaa skulde besidde
den samme kraft ligeoverfor N’et i forbindelsen Nt. Jeg anser
det derfor for sikkert, at baade n$tr og vetr ere
opstaaede ved overgangen af 11’til t foran
conso-n a n t.
Denne antagelse leder imidlertid til videregaaende slutninger.
Staar det nemlig fast, at saavel det af ht som det af nt opstaaede
tt forenkles foran consonant, saa vilde det være absurdt ikke at
antage, at det samme ogsaa maa være tilfældet med det opr.,
urgermanske tt. Og der er endvidere ikke den fjærneste grund
til at formode, at det, som gælder for tt, ikke ogsaa skulde
gælde for de øvrige explosivlyd og spiranter*. Eller med andre
ord: vi tør uden betænkelighed antage, at ogsaa kk, pp, dd, ss**
iblive til k, p, d, s i de samme tilfælde, i hvilke tt bliver til t.
Spørge vi nu dernæst, hvilke disse betingelser ere,
saa er svaret tildels allerede givet i det Ovenstaaende: naar
consonant følger. Men formen nétr har lært os, at det her
ikke alene drejer sig om de tilfælde, hvor vi oprindeligt
havde geminata + consonant, men at forenkling ogsaa kan
indtræde i tilfælde, hvor geminataen først ved udfaldet af en
efterfølgende vocal kom i umiddelbar berøring med den efterfølgende
consonant. Det bliver altsaa vor nærmeste opgave at undersøge,
* Derimod tør vi ikke paa forhaand antage, at det samme er tilfældet
med Z- og r-lydene eller med nasalerne, ti disse species afvige -
navnlig paa grund af det til deres frembringelse nødvendige større
resonansrum - i physiologisk henseende saa betydeligt fra explosiverne
og spiranterne, at de ikke uden videre kunne forudsættes at være
underkastede de samme love som hine.
.** gg er i oldnordisk som bekendt ikke nogen virkelig geminata, men
kun tegn for det indlydende explosive g. Det sjældne bb kommer her
ikke i betragtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
