- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
55

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55

det, der ovenfor blev bemærket angaaende de
substantiviske ja- og #a-stammer. Jeg antager derfor, at man
ogsaa her engang havde former som *J>ekkix, *£ekkit;
*klekkuR, *klekkut* (resp. *kløkkuR, *kløkkut) osv.,
hvilke da senere, efter at vocalen var bortfalden og
for-enklingsregelen havde gjort sig gældende, blive til *fekr,
*]iekt; * kløkr, * klókt (men fékk, Jiekkir; kløkk, kløkkvir
osv.).

IB. Forenkling af gemineret explosivlyd eller
spirant foran afledningsendelser.
1. Tostavelsesadjectiver, som dannes ved
afledningsendelserne -igr, ~ugr; -inn; -all, -ill, -ull bortkaste under
bøjningen den vocal, som staar foran -g, -l, -n, -r i de
endelser, som begynde med vocal (snil. ovenfor s. 51 f).
Der maa derfor nødvendigvis indtræde forenkling i de
nævnte former hos de ord, hvor rodstavelsen ender
p aa geminata, f. ex.

sg. n. mpttugr m^ttug mýttugt
a. *m$tkan *mytka m^ttugt

d. *mQtkum** m^ttugri *mgtku
g. m^ttugs mpttugrar mýttugs

Ved denne antagelse forklares ogsaa dobbeltformer som kvikr og
JcyJcr. Den ældre bøjning var her efter min mening: n. sg. *lcvikuR,
g. sg. *kviJcus etc. (uden omlyd, idet u ikke indvirker paa i) ligeoverfor
a. sg. kykvan, n. pl. kykvir etc. (med v-omlyd). Ved gensidig
udjævning opstod da heraf flexionen n. sg. JcviJcr, Jcykr, a. sg. Tcykvan,
kvik-van osv., saaledes hed det ogsaa opr. n. ^klekkuR, a. Møkkvan o. L,
men de omlydte former have her tidligt fortrængt de uomlydte.
Ogsaa af dette ord finde vi assimilerede former, f. ex. almako (Um
frump. s. LXXX) o: almakkom = almytkum, og herom gælder ganske
det samme som om det s. 53 anførte veJcki. Sml. ogsaa Tidskr, f.
philol. IX, 126, hvor dog den citerede form urigtigt læses som almakö.
Det beror vei paa en trykfejl, naar det nævnte ord angives at staa i
JL M. 645; det findes, som Gislason 1. c. anfører, i A. M. 655
. XVIIL

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free