- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
70

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

186 29, all9, 2I323’25<bÍ8>, 31437. drotnar 40 13, 88 28, 89^;
9081, 2044, drýtna (g. pl.) 9034, hvorimod de uorganiske
former dróttni etc. kun forekomme nogle faa gange. Der
skrives dróttni St. h. 51 13, 15925, 160 32, 17930, 18129’31 og
dróttnar 88 33. Et saa harmonisk forhold mellem organiske
og uorganiske former tør vi naturligvis ikke haabe at træffe
hos ord, der kun forekomme et ringe antal gange; her vil
det selvfølgelig bero paa et tilfælde, om disse eller hine ere
i overtal. Men ’saasnart et ord forekommer tilstrækkelig
hyppigt, ville vi finde et lignende forhold mellem organiske
og uorganiske former som ved dróttinn. Vi skulle nu i det
enkelte belyse forenklingsregelens forhold til St. h. og
undersøge da først, hvilken skrivebrug St. h. følger i de
ordformer, som danne grundlaget for hele den nærværende
undersøgelse. Der forekommer i St. h. intet exempel paa
ordene slátr og låtr; derimod finde vi klatr (resp. hlátrar etc.)
s. 49 14, 60 13, 67 22’24, 142 28, 147 14, aldrig Háttr. Det
heder ligeledes altid détr 55 16, 96 33’34, 97 » 174n, 200 34
ligeoverfor dottir, dóttur, som stedse skrives med tt,
saaledes 13 26, 130 15, 132 15, 20027’31, 201 *, 206 17; fremdeles
stedse nétr (baade som g. sg. og n. a. pl.) 62 26* 28y 109 18r
150 15, men altid nótt etc. 14 20, 36 2, 47 19, 48 24, 6213’15’21r
66 17, 70 10, 71 19, 74 19-29*33, 752 (biß), 83 12 o. fl. st. Der
skrives ogsaa gennemgaaende vetr etc. 26 10, 35 13*17, 36 4’8’
9’15, 412, 46 18, 79 23, 84 3, 138 24, 150 14, 158 10; det s. 215 *
forekommende ganske enestaaende vettre er naturligvis kun
skrivfejl, fremkaldt af det foregaaende JUtte (snil. Gislason r.
TJm frumparta s. 218 ff). Herefter gaa vi over til at
betragte de enkelte ordklasser og følge derved den samme
ordning som ovenfor. Jeg anfører først de organiske
former, derefter de uorganiske former, som have geminata for
enkelt consonant; og endelig dein, som have enkelt cons©^
nant for geminata» Vi begynde altsaa med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free